10.07.2006

En sikker national stemme!!

Forfatter: Poul Vinther Jensen



 

  

Roger Scruton har i sin bog "Nationernes nødvendighed" et kapitel under overskriften "Trusler mod nationen", men også et under overskriften "At overvinde truslerne". Her skriver  R.Scruton bl.a:

 "De interne trusler mod nationalitet er vanskeligere at konfrontere. Men igen er sagen ikke håbløs. Indvandringskontrol er brudt sammen i høj grad som resultat af transnational lovgivning.

 Genopret suverænitet, og disse  kontrolforanstaltninger kan blive genindsat. Lad kontrol med undervisningssystemet vende tilbage til forældrene, og oikerne vil ikke længere styre det.

Utræd af den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og et historisk troskabsforhold kan igen regulere forholdene mellem borgere i de europæiske stater, med pligter genbekræftet som den varige pris for deres rettigheder. Disse er alle realisable fremgangsmåder og er i forskellige kombinationer faktisk blevet fremsat af demokratiske partier, der kæmper for at få magt i Europas nationale parlamenter.

 De, som undskylder EU`s bureaukratiske udskejelser, hævder ofte, at vi må være en del af Unionen for at have indflydelse på den. Og ved at argumentere således, viser de sig dybest set enige med mig i, hvad jeg har prøvet at fremsætte i denne pamflet. Også de erkender, at spørgsmålet om EU er et spørgsmål om vor skæbne, vore afgørelser, vor autonomi, vore langsigtede interesser.

 Og det "vor" defineres til en nationalstats territorium.

De nye østeuropæiske stater er ved at slutte sig til Unionen, ikke for at frasige sig deres suverænitet, men for at beskytte den mod trusler indtil nu repræsenteret af den russiske behemot og for at forkorte den smertefulde overgang til en fuld kapitalistisk økonomi.

 Tyrkiet længes efter at tilslutte sig EU for at ratificere sin status som nationalstat og beskytte sit folkefællesskab mod religiøse loyaliteter og stammeloyaliteter, der truer fra syd og øst.

 Kort sagt, EU er afhængig af selve det, det syntes opsat på at ødelægge. Ved at genoprette vore nationale parlamenters suverænitet, ville vi derfor bringe håb til vort kontinent

Ved at fjerne suverænitet fra dem, opfordrer vi først til despoti og dernæst til det anarki, som Kant frygtede."

 

Roger Scruton

 

 Kilde:"Nationernes nødvendighed"  udgivet af Dansk Samling, www.dksamling.dk

 

          oversat fra engelsk af Lis Pihl.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810