30.05.2004
Send dem hjem !
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Ghettodannelserne viser, at politikerne ikke aner, hvad de har gang i.
Integrationsminister Bertel Haarder opfattes af mange fejlagtigt som en politiker, der ønsker multietniseringen af Danmark standset.
Her på det seneste er Haarder kommet med et oplæg, der skal standse den stærkt tiltagende ghettoisering af mange af landets store boligbebyggelser.
Det er lykkedes Bertel Haarder at samle et politisk flertal for lovforslaget. Selv Dansk Folkeparti går med.
Det kan undre, hvad man vil med dette lappeforslag, som selvfølgelig ikke får nogen praktisk betydning.
Så længe der fortsat kommer et stort antal fremmede til Danmark, - og det gør der fremdeles, vil problemerne vokse!!
Derfor bør Dansk Folkeparti ikke tilslutte sig kredsen af partier, der støtter Haarders forslag.
Dansk Folkeparti har ikke fået politiske indrømmelser på fremmedpolitikken af betydning - og skylder derfor ikke ministeriet Fogh Rasmussen noget som helst.
De berørte problemer i boligbebyggelserne har været til at forudse, og det må derfor være de politikere, der har tilladt den store indvandring, der selv må klare problemerne.
Dansk Folkepartis opgave i dansk politik er ikke at udøve ambulancetjeneste overfor de politiske kredse, der har ladet hånt om alle advarsler i forbindelse med multietniseringen.
Lad sammenbruddet af denne politik komme så hurtigt som muligt!
Opgaven for Dansk Folkeparti er derimod at fremsætte kravet om store hjemsendelser af de fremmede fra den ikke-europæiske kulturkreds. Det - og det alene - vil løse ghettoproblemerne.
Vil man ikke det, har partiet ingen politisk betydning.
Man kan ikke politisk leve af at nedsætte sandhedskommissioner om besættelsestiden eller føre åndskamp sideløbende med partiets smagløse promovering af det danske kongehus. Nedlæggelsen af Christiania er ligeledes et vildskud.
Det tæller ikke og ændrer intet ved den nationale opløsning, som Danmark er på vej imod
- med eller uden kongehus !!
- med eller uden Christiania !!
Det er den konkrete virkelighed, sagen drejer sig om.
Helt konkret: Repatriering og atter repatriering!!!
Men det er ikke tilfældigt, at Bertel Haarders lovforslag kommer nu.
Rundt om i landet står lokalpolitikere og boligforeningsbestyrelser med store problemer.
Det gælder især i hovedstadsområdet, i Århus og i Odense. Det er samme mønster alle steder.
Alt for mange lejere kommer fra den islamiske verden med store børneflokke, man ikke magter (eller agter?) at passe ordentligt på. Resultatet er grov og rå kriminalitet, vold og overfald.
Resultatet udebliver ikke!
Så snart de stærke danske familier har mulighed herfor, flytter de væk fra det multietniske ”paradis ”. Med det resultat, at ghettoiseringen bliver endnu mere fortættet.
Et af de steder, hvor det rigtigt brænder på, og har gjort det længe, er i Karlebo kommune. Her har unge mænd fra indvandrerfamilier forpestet området så længe, at kreditten og tolerancen er brugt op.
Her vil man på linje med Brabrand Boligforening i Århus indføre en nul-tolerancepolitik. Beboere vil få deres lejemål opsagt, hvis deres børn begår vold og kriminalitet.
At dette næppe kan lade sig gøre, må stå klart for de fleste. Rent juridisk holder det ikke, og hvor skal de berørte familier flytte hen?
Det bekymrer ikke Bertel Haarders partifælle socialudvalgsformand i Karlebo Kommune
Lars Søndergaard det mindste.
Til MetroXpress København den 21 maj siger Lars Søndergård bl.a.:
”Den hårde kerne består af tre familier. Vi vil stresse dem i en sådan grad, at de forlader kommunen. Vi vil undersøge dem – ligesom kommunerne gør med rockermiljøet. Hvis de skylder i skat, vil vi trække pengene fra kontanthjælpen, og så vil vi blæse på, om de kan leve af det, der er tilbage på kontoen. Vi vil gå til grænsen og måske lidt over”.
L. Søndergaard fortsætter:
”Vi har ingen genhusningsansvar. De kan blive genhuset i Esbjerg for min skyld. Vi lever midt i en krig. De må flytte ud af kommunen.”
Gad vide hvad man siger til det i Esbjerg?
Den opfattelse deles ikke af formanden for Kommuneforeningen i Frederiksborg Amt, Finn Hansen. (K)
Han udtaler sig ligeledes til MetroXpress den 21 maj, og siger følgende:
”Smid dem ud af Danmark eller tvangsfjern dem, men send dem ikke videre til os.”
Man må sige, at tonefaldet i det nordsjællandske er blevet temmelig kontant. Det er på tide.
For sandheden er jo, at Bertel Haarders plan for at mindske ghettoiseringen ikke holder noget sted. Det er politisk lappeskrædderi, når det er værst!
For det første er der ingen, der vil ha’ de fremmede lejere. Dernæst er der ingen danskere, der ønsker at flytte til de berørte boligbebyggelser. Selvom boligstandarden er høj med fin beliggenhed.
Det hjælper heller ikke, at Bertel Haarder møder frem med en bevilling på 63,8 millioner kr. til dette håbløse projekt!!
Integrationsministeren har et problem .
Han får ikke selvhjulpne danskere til at deltage i sit multietniske projekt.
Erkend det!
Og brug i stedet midlerne til at afvikle det håbløse og totalt uansvarlige projekt, der består i at fremmedgøre Danmark.
Vi finder det ikke berigende, at verdensfjerne politikere går og tror, at danskerne ønsker, at blive overrendt af stupide og indsnævrede kulturer.
Det må stå for politikkernes egen regning.
|