08.07.2006

Den internationale forpligtelse

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Tak USA for kampen mod terror

 

 Carl Scharnberg´s Uofficielle Fond har uddelt en af fondens tre priser til Johan Kirkmand,

der den 4. oktober udgiver en bog om Irak-krigen.

 Familien Kirkmand, -som jeg personligt kender fra Elbæk Folkehøjskole, mistede sidste år sin yngste søn , Bjarke Kirkmand, som blev dræbt af en vejside -bombe i Irak.

 På vegne af fondens bestyrelse sagde Jens Bak Andersen, at ”bogen kan ses som en advarsel til unge mennesker, der overvejer at deltage som soldat i Irak-krigen – en krig som efter familiens vurdering blev indledt på et grundlovsstridigt grundlag”

 Johan Kirkmand understregede i sin takketale, at regeringen har gjort Danmark til en krigsførende nation og angreb regeringens støtte til en Bush-administration, der forklarer nødvendigheden af at gå i krig for at skabe fred.

 Johan Kirkmand er blandt de 26 sagsøgere, der har anlagt sag mod statsministeren for at få en domstolsvurdering af krigens lovlighed.

 Selv på den tragiske baggrund, er jeg ikke enig med Johan Kirkmand.

 Det kan være en absolut nødvendighed at drage i krig, - for at skabe fred!!!

Det er ikke ulovligt for en kreds af nationer at gå til angreb på et  despotisk styre, der bl.a har begået folkedrab på det kurdiske mindretal i Irak.

Samt forfølgelse og henrettelser af tusindvis af irakere. Vi skal som nation være stolte over, at Danmark er en del af denne koalition. 

At  FN ikke kunne samle sig sammen til et mandat, - gør ikke tilstedeværelsen af danske soldater i Irak mindre agtværdig!!!

 Men krig er alvor. For USA, der bærer hovedparten af byrderne, har det indtil  nu betydet over 2.500 faldne soldater, - og over 18.000  hårdt sårede soldater!!! 

Det er en høj pris. For den enkelte familie en tragedie. Men en nødvendighed for den internationale sikkerhed.

 Netop ud fra denne forpligtigelse skrev The Examiner fra Washington på USA`s uafhængigheds dag 4. juli følgende: 

– Amerikanerne vil i dag samles over hele landet for at spise vandmelon og se på festfyrværkeri til minde om underskrivelsen  af uafhængigihedserklæringen i 1776. Den erklæring er i dag så revolutionær som dengang. Vi kan i dag hengive os til frihedens forunderlige aktiviteter takket være de ofre,  som disse underskrivere bragte og de ofre, generationer siden har bragt, iført De Forenede Staters uniform.  Alle 56 underskrivere satte frivilligt deres navn på dokumentet, velvidende at de dermed kunne underskrive deres dødsdom for forræderi imod Den Britiske Krone.

Under Revolutionskrigen måtte mange bøde med livet.

 På samme måde med de tapre mænd og kvinder, der i dag tjener vores hær, luftvåben og flåde. De er frivillige fra alle samfundslag som ønsker at tjene vort land velvidende, at de kan komme til at bringe det største offer.

Selv når de drager ud for at kæmpe mod fjenden, sætter vores mænd og kvinder kræfterne ind for at brødføde sultende, give hjemløse ly og udretter tusinder af andre ting for at hjælpe med at skabe fred og civilisation blandt folkeslag, der i generationer kun har kendt krig og lidelse. 

Hvad de udretter i Afghanistan og Irak blev indtil for nylig anset for umuligt – at befri millioner af mennesker i disse to lande fra tyranni, undertrykkelse og barbari og give dem håb om en fremtid med værdighed, demokrati og frihed til at stræbe efter lykke. Når deres værk er fuldbragt, vil de atter drage hjem – ikke som erobrere, men som befriere.

 

 Kilde: Dagbladet Information/Jelo  tirsdag den 27. juni 2006.

          

          Dagbladet Information onsdag den 5. juli 2006.

 

 

 

 

Bestil bøger her - fra
Den Danske Forening

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810

                 det frie ord>>>

OPGØRET >>>



Reconquista>>>