02.07.2006

En vanskelig opgave!!!

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Somalia er et nyt Afganistan - med sharia og terror i baghaven.

  

FBI-aktionen i Miami hvor FBI-folk stormede en lagerbygning i et slumkvarter, hvor en gruppe yderligtgående muslimer ifølge en CIA- agent forsøgte at komme i kontakt med terrornetværket al-Qaeda.

Det har skabt røre i udenrigspolitiske kredse i USA. Ifølge forbundspolitiet planlagde gruppen på syv mænd et angreb på USA`s højeste bygning  Sears Tower  i Chicago, og FBI´s kontor i Miami. Det må siges at være en dybt alvorlig sag:

 Ikke desto mindre hævder 100 af USA´s mest fremtrædende udenrigspolitiske eksperter, at det blot er ”toppen af isbjerget”.

 Ifølge Dagbladet Politiken, siger en rapport udarbejdet af tænketanken Center for American Progress og tidskriftet Foreign Policy, at USA`s milliardomkostninger til kamp mod terrorismen stort set er forgæves. De 100 eksperter, der har deltaget i undersøgelsen udgør toppen af det udenrigspolitiske establishment i USA med fhv. udenrigsministre, CIA-direktører og forskere fra både den republikanske og demokratiske lejr. Størstedellen af de 100 eksperter er af den mening, at Bush og hans regering har et fuldstændig urealistisk syn på, hvad de kan opnå med militær styrke.

 86% af dem, mener at verden er mere usikker for USA i dag end før terrorangrebene på USA 11. september.

81% af deltagerne mener, at tilbageholdelsen af mistænkte terrorister i Guantanamo-lejren i Cuba har en direkte negativ betydning for kampen mod terrorister.

 Det er der nu sat et forfatnings-punktum for, idet USA´s Højesteret forlanger, at de tilbageholdte fanger, skal for en amerikansk domstol. Samtidig peger den store gruppe af eksperter på, at USA`s tætte forbindelser med lande som Saudi-Arabien og Pakistan, der huser og finansierer terrorister.

 Ifølge den tidligere CIA-direktør James Woolsey, bliver der i Saudi-Arabien overført milliarder af dollar til wahabitter og lignende yderligtgående grupper, som indoktrinerer unge muslimer til at hade shiamuslimer, jøder ,kristne og demokratier samt til at undertrykke kvinder.

 Ja, det er ikke nemt at være Verdens supermagt:

 Men for de frie lande i Vesten, herunder Danmark må valget være let. Vi må udvise en næsten ubegrænset loyalitet overfor USA, -  ikke ukritisk - men altid som en allieret nation. Statsminister Anders Fogh Rasmussen, har efter min mening valgt den rette kurs.

 Der er nyt uvejr undervejs!!

I Afrika, vinder islamisterne nyt terræn i Somalia, det kan få alvorlige følger for den vestlige verden.

 Læs blot her, hvad The Wall Street Journal fra New York skrev i en leder den 19.juni:

 –Som Taleban fremstiller Somalias Ìslamiske Domstoles Union`sig som en folkebevægelse for lov og orden, der vil genskabe offentlige tjenester i fraværet af alle fungerende statsinstitutioner.

Og som Taleban forsikrer de somaliske islamister om, at de er ”moderate” og ikke truer omverdenen.

 Sandheden er, at Unionen består af fire store jihad-grupper:

 Al-Ittihad, der længe var på  Udenrigsministeriets liste over terrorgrupper, al-Takfir wal-Hijra, som er så ekstrem, at den anser Osama bin Laden som alt for moderat og forsøgte at dræbe ham  i Sudan i 1996, al-Islah, der vil oprette en shariastat, og al-Tabligh, der har bånd til de samme madrassaer i Pakistan , som gav os Taleban.

 Unionen er, som tilfældet var for Taleban, desuden forstærket med udenlandske ji-hadier, deriblandt arabere, afghanere, pakistanere, kashmirere, palæstinensere og syrere, og får, igen som Taleban, støtte fra lande, som på papiret er USA`s allierede:  Saudi-Arabien og Yemen.

 Taleban og 11. september 2001 viste det fatale i at lade en millitant islamistisk gruppe at få kontrol over en nation. Og i modsætning til isolerede Afghanistan ligger Somalia  klos op af skibsruter, der er vitale for den globale økonomis olie-og varestrømme.  Får Unionen konsolideret sig, vil den sætte kræfterne ind på at destabilisere Somaliland, hvis demokratisk valgte, sekulære regering allerede er udskreget som gudsbespottelig af dens chefideolog sheik Hassan Dahir. Derefter vil Unionen rette sin opmærksomhed imod Ethiopien og Kenya – lande, med store somaliske folkegrupper og lommer af jihadi-infiltration.

 Lyder dette langt ude, skal man huske på, at Talebans mullah Omar så sig selv som emiren for et kommende centralasiatisk kalifat. Ironisk nok har USA reageret mere spagfærdigt på Mogadishus fald end på Talebans indtagelse af Kabul.

 Skønt FN bekræfter eksistensen af terrorist-træningslejre i Somalia, har vores styrker i Djibouti ikke bemyndigelse til at angribe disse lejre, ligesom det ikke er amerikansk politik at befæste Somaliland imod islamismens tidevandsbølge.  Beklageligvis for Somaliland, dets naboer og i sidste ende USA selv, er vi igen på vej til at bevise sandheden af Santanyanas advarsel om, at de, som ikke lærer af fortiden, er dømt til at gentage den.

 

Kilder: Dagbladet Information Onsdag den 21. juni 2006

 

           Dagbladet Politiken/Michael Seidelin, Lørdag den 24. juni 2006.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810