Lederen af det amerikanske udenrigsministeriums afdeling for politiks planlægning, Stephen Krasner er en svoren ven af demokratiet. Stephen Krasner, har siddet i sin magtfulde stilling siden februar 2005.    Han er professor i international politik på Stanford University, hvor han også var leder af Centre for Democracy, Development and Rule of Law. Stephen Krasner, er uddannet på Cornell University, Columbia University og Harvard University.

 Til et interview med Marcus Rubin, Dagbladet Politiken, lørdag den 24. juni siger Stephen Krasner bl.a.

 " Den store udfordring - ikke bare for USA, men for hele verden - er, hvordan man kan fremme demokrati. det er den centrale udenrigspolitiske udfordring i vor tid. Alt  tyder på, at liberale demokratier er den bedste regeringsform, og den har spredt sig meget vidt.Det er godt af flere grunde. Af hensyn til sikkerheden, fordi der er meget, der tyder på, at demokratier ikke går i krig mod hinanden.Det er en af de få ting i international politik, som der faktisk er meget emperisk bevis for. Og af hensyn til befolkningerne, fordi liberale demokratier har vist sig bedst til at sikre borgernes sikkerhed, garantere retssikkerheden og skabe nogenlunde kompetente regeringer.

 Men skal demokratiet fremmes, må Europa og USA arbejde sammen. Hvis vi ikke er enige, nytter det ikke noget. Det betyder ikke, at vi skal være fuldkommen enige. Men hvis vi ikke bevæger os i samme retning, kommer vi ingen vegne."

 Det er der mange der vil være enige, Det atlantiske-angelsaksiske samarbejde er mere vigtigt end nogensinde. Men USA, har lavet et par brølere i sin udenrigspolitik, -bl.a angrebet på det demokratiske Serbien, - og dermed en direkte støtte til de islamiske kræfter der findes i stor stil på Balkan.

 Dernæst samarbejdet med Taleban i Afghanistan, der næppe var kommet til magten uden USA`s hjælp.

Her kan man sige at USA har næret en "slange" ved sin barm, med al-Qaeda`s permanente husly i Afghanistan. Regningen kom den 11. september 2001. i New York og Washington!!!

 Det skulle helst ikke gentage sig, det er nok, at der i Bosnien findes utallige islamiske netværk, der nårsomhelst kan angribe Europæiske storbyer. Det kan derfor undre, at USA støtter despotiske kræfter i Mellemøsten, bl.a. Libyen, og Saudi-Arabien. Det er kortsigtet politik.

Det er den demokratiske undergrund i de to lande, der skal støttes. Det er der to respektable dagblade der har en mening om.

 Den 21. juni skriver The New Republic i Washington følgende:

 " -Har USA opgivet demokratiets sag i Mellemøsten?

Den seneste udvikling giver grund til bekymring. Sidste måned i Egypten tævede politiet hundredevis af regeringskritiske demonstranter.

Samtidig optrappede Syriens Assad-regime klapjagten på civilsamfundsaktivister. USA`s påtale var i begge tilfælde spag.

I stærk kontrast til reaktionen for et år siden, da selveste præsident Bush stod frem og fordømte Mubarak-regimet efter en lignende episode. Hvad mere er, har Bush-regeringen erklæret, at den vil normalisere relationerne med Libyen, en af verdens værste menneskerettighedskrænkere, ligesom den har taget hul på en ny`strategisk dialog` med Saudi-Arabien, der betoner sikkerhed og handel på bekostning af politiske reformer.

 Forbinder man disse punkter, tegner sig et klart billede: Washington er på vej væk fra sin højstemte retorik og stærke støtte til demokratiske forandringer i Mellemøsten - og tilbage til en koldsindig realisme, der satser på varme relationer med diktatorer til gengæld for deres hjælp i terrorbekæmpelse og andre strategiske anliggender."

 Den 22. juni skriver The Daily Telegraph i London følgende:

 "  - for et år siden talte man om Cairo-foråret - en foryngelse og liberalisering af Egyptens socialistiske kommandoøkonomi og autokratiske politiske system. Processen blev opmuntret af præsident Bush med slagord om, at frihed var den bedste modgift imod islamismen. `Fremmarch for frihed` var rationalet for den fejlslagne intervention i Irak.

 Slig optimisme er i dag malplaceret, og ikke kun i Irak. I stedet for at uskadeliggøre ekstremisterne har demokratiet bragt dem tættere på magten.

 Den stærke vælgertilslutning sidste år til Det Muslimske Broderskab fik Mubarak-regimet til at forfølge journalister og opsætsige dommere og at tæve og fængsle demonstranter. Vil Vesten  risikere at se Hamas´ fætre overtage magten i Egypten, det folkerigeste arabiske land og regionens kulturelle centrum?

 Den arabiske verden behøver mere end demokratiske valg.

 Den behøver et civilsamfund og et retssystem, der giver plads til sekulære oppositionsgrupper. Araberne burde have andet at vælge imellem end det hemmelige politi og moskeen. "

Kilder: Dagbladet Information fredag den 23. juni 2006.

          Dagbladet Politiken lørdag den 24. juni 2006.