24.06.2006

Frihedskæmperen Oriana Fallaci i retten

Forfatter: G. Johnsen

Den italienske Mogens Glistrup, Oriana Fallaci, slæbes i retten i en moderne hekseproces.


 

Den internationalt kendte journalist, Oriana Fallaci, dyrker ikke den dræbende selvcensur. Hun har hele livet kæmpet for sin frihed, - selv nu, hvor hun når som helst kan dø af cancer.

Hun bor i New York, men har også hus i sin hjemegn, Toscana.

Hun har de sidste år talt lige ud af posen mod det diktatur, islam står for. Hendes bøger blev revet væk i Italien og er oversat til mange sprog, men endnu hverken på dansk eller på svensk (selvcensur? Politisk korrekthed?)
De meget sarte og ømtålelige islamister fandt bøgerne ”krænkende”. Det lykkedes formanden for det muslimske samfund i Italien, Adel Smith, i 2005 – trods modstand fra justitsministeriet og tilhængere af ytringsfriheden – at få presset igennem, at der skulle rejses sag imod Fallaci og Rcs International Publications i New York for krænkelse af islam  i 18 sætninger i bogen ”Fornuftens Styrke” (”La Forza della Ragione”)

Sagen begyndte nu den 9. juni, men blev straks udsat til den 26. juni, altså nu på mandag. Retssagen finder sted i Bergamo, fordi bogen er trykt dér hos ”Le Nuove Arti Grafiche”.

Udsigten til retssag gjorde ikke Fallaci mundlam:

Da Muhammedgalskaben rasede i februar skrev ”Toscanas Avis” og ”Bergamos Ekko” 23.2.06, at Oriana Fallaci i det italienske konsulat i New York fik overrakt en guldmedaille af formanden for Toscanas regionalråd. Dér sagde hun, at hun havde villet lave en tegning af Muhammed ”med hans 9 koner - blandt andet den lille pige, som han giftede sig med 70 år gammel - hans 16 konkubiner og en kamel i burka. Men blyanten knækkede ved kamelen..,
- men næste gang går det nok bedre” tilføjede hun.


Oriana Fallaci er indædt modstander af moskébyggeriet i Elsadalen ved Colle d`Elsa, tæt ved de middelalderlige perler, Siena og San Gimignano.
”Jeg sprænger den i luften!” sagde hun til ugebladet ”New Yorker”. Jeg vil ikke se en moské tæt ved mit hjem. Jeg vil ikke se en minaret på 24 meter i en egn, hvor (Toscanas berømte kunstner) Giotto har færdedes, når jeg ikke engang må have et kors på mig eller have en bibel med i deres land”.
Hvis jeg lever så længe, skal jeg opsøge mine anarkistvenner i (marmorindustribyen) Carrara og få dem til at skaffe mig sprængstoffer, så jeg kan sprænge den i luften.
Hun har allerede tidligere angrebet byggeriet i sin bog ”Apocalypse”, et postsciptum til hendes trilogi om verdens tilstand efter den 11. september.
Oriana Fallaci lægger ikke skjul på, at Europa risikerer at blive en islamisk koloni. Hun definerer islamismen som den nye ”nazifascisme”, som det er umuligt at gå på kompromis med.


Borgmesteren i Colle Val d`Elsa kalder moskéen et ”kulturprojekt”. Vi lever i harmoni her, selvom vi er forskellige.
Det er bare et islamisk center (uden minaret), som viser den naturlige udvikling gennem engagerede mennesker. Et kulturcenter, hvor man også kan bede. Det er en åben dialog. Hvis Oriana Fallaci vil deltage, er hun velkommen. Vi vil skabe et sted, hvor forskellige kulturer kan leve sammen…


Mosbjerg Folkefest 2021

Bestil bøger her - fra
Den Danske Forening

Antologien om
Ole Hasselbalch
  er udkommet>>>

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810

                   det frie ord>>>

OPGØRET >>>



Reconquista>>>