Ægteskab har fra gammel tid bidraget til at skabe venskab og forståelse mellem forskellige familier og samfund. Derfor bliver statsoverhoveder, som vi fornyelig har set, oftest gift med personer fra et andet land. Som enhver ved, har ægteskabet mellem Mary og Frederik i aller højeste grad bidraget til at fremme de venskabelige bånd mellem Australien og Danmark.

Det er også i historiens løb ofte set, at forældre har modsat sig en forbindelse, som de anså som værende under deres værdighed. Man har ikke ønsket at knytte venskabelige bånd til en bestemt familie.

Ægteskab kan derfor betragtes som lakmusprøven på vellykket integration.

Det skal samtidig fastslås, at ingen muslimsk familie i Danmark til dato har bestået denne lakmusprøve.

Talrige eksempler viser, at muslimerne anser et ægteskab mellem en datter og en dansk mand som værende under deres værdighed. De ønsker ikke at knytte venskabelige bånd til danske familier.

Mange muslimsk fødte piger, som har trodset forbudet mod integration med danskerne, har herved krænket familiernes ære i en sådan grad, at de er blevet myrdet som straf. De, der er sluppet billigst, er blevet frosset ud af familien og betragtes som døde. 

Muslimerne kan derimod godt acceptere, at en søn gifter sig med en dansk pige, idet de – desværre med rette – går ud fra, at parrets børn skal tælles blandt Allahs hellige krigere.

Talrige danske familier har taget pænt imod muslimske svigersønner.

Ingen muslimsk familie har til dato accepteret en dansk svigersøn. Ingen! 

Det er på den baggrund er det fuldkommen ligegyldigt, om samtlige herboende muslimer får uddannelse og arbejde.

De vil aldrig anerkende danskere som ligeværdige medmennesker og vil derfor aldrig integrere sig i danskernes samfund. 

De vil gradvist overtage landet i kraft af deres voksende antal. 

Men integrere sig med danskerne? Aldrig!