19.06.2006

Kurdernes appel til Danmarks statsminister

Forfatter: Poul Vinther Jensen

- som har et godt omdømme blandt de frihedshungrende

 

De fleste europæere opfatter Tyrkiet som et islamisk land, der ikke er en del af Europa.

Trods denne kendsgerning fortsætter EUs regeringsledere med at forhandle om Tyrkiets optagelse i EU-samarbejdet.

Det burde man ikke gøre. Tyrkiet har slet ikke den demokratiske tradition, som  Europa har.

Man ser det gang på gang, hvordan man behandler mindretal og kritiske røster i det tyrkiske samfund. Det er med trusler om rettergang og fængsel for handlinger, der er fuldt lovlige i Europa.

For mig står Tyrkiet som en andenrangs – nation, der ikke er ”klædt på” til at blande sig med fuldt demokratiske stater som EU-landene.

Dels vil Tyrkiet ikke vedkende sig folkemordet på det armenske folk, - det er rigeligt til at lukke døren til EU for Tyrkiet.

Dernæst er der undertrykkelsen af det kurdiske folk, som for en dels vedkommende bor i en del af Kurdistan, der statsretsligt hører ind under Tyrkiet.

Det er ikke småting det gamle Osmanniske herrefolk har udsat kurderne for. Masser af kurdiske landsbyer er blevet jævnet med jorden, og folk er blevet fordrevet.

Sidst, den tyrkiske regeringsleder var til møde i København, forlod han respektløst et pressemøde, fordi der var en journalist tilstede fra den kurdiske tv-station Roj TV, der har en redaktion i København.

Det er der nu kommet et efterspil på.

Ifølge Ritzau den 16.6 risikerer en stor gruppe tyrkiske borgmestre fængsel, fordi de har skrevet et brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen.

I alt 56 borgmestre i det sydøstlige Tyrkiet står til fængselsstraffe på op til 10 år for at have appelleret til Fogh om ikke at lukke den kurdiske tv-station Roj, - der sender fra Danmark og via satellit kan ses i blandt andet Tyrkiet.

Ifølge anklageskriftet har borgmestrene med deres brev til Fogh aktivt ydet hjælp til Det Kurdiske Arbejderparti (PKK), som står på EU`s terrorliste.

Regeringen i Ankara hævder, at Roj TV er finansieret af PKK, men det afviser tv-stationen.

I brevet, som er sendt i december, opfordrer borgmestrene i flere større byer i det sydøstlige Tyrkiet til, at den danske statsminister modstår ethvert pres fra den tyrkiske regering for at lukke ROJ TV.

Borgmestrene siger, at tv-stationen er nødvendigt for demokratiet i Tyrkiet.

Her er en vigtig sag, som ministeriet Fogh Rasmussen bør følge til dørs.

Det  Kurdiske Mindretal fortjener al mulig støtte fra de demokratiske lande i Europa.

Må det ske under dansk lederskab!!

 

Kilde:Ritzau 16.6 2006.

 

Mosbjerg Folkefest 2021

Bestil bøger her - fra
Den Danske Forening

Antologien om
Ole Hasselbalch
  er udkommet>>>

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810

                   det frie ord>>>

OPGØRET >>>



Reconquista>>>