De gamle medier kalder konsekvent Den Danske Forening højreorienteret. Imidlertid viderefører Den Danske Forening i vidt omfang de holdninger, som venstrefløjen havde tidligere.

Siden min ungdom i årene omkring 1970 har min virkelighedsopfattelse været præget af den socialistiske tanke. Jeg læste Marx&Engels, jeg lyttede til Røde Mor og Holst & Würgler, og jeg kan alle arbejdersangene udenad, jeg gik med kommunisterne 1. maj og festede i Land&Folks Hus, men blev medlem af Socialistisk Folkeparti, hvor jeg var aktiv i en årrække.

For mig har nogle få linjer i Karl Marx' skrift "Kritik af den Hegelske retsfilosofi" større aktualitet i dag end på noget tidligere tidspunkt:

"Kritikken af religionen er forudsætningen for al kritik... Mennesket skaber religionen, religionen skaber ikke mennesket....  Religionen er den betrængte skabnings suk, den er en hjerteløs verdens hjerterørelser, den er åndløse tilstandes åndsindhold. Den er folkets opium."

Disse linjer har sjældent haft større aktualitet i Danmark end i dag, hvor det kan lade sig gøre at bilde unge muslimer ind, at der venter 72 skønne jomfruer på dem, hvis de falder i kamp mod vantro.

I 1986 kunne man så høre en TV-vært ved navn Gregers Dirckinck-Holmfeld udtale: ”Tænk på, hvad vi kan lære af muslimerne, jeg synes, at vi skal lade verdens flygtninge vælte ind over vore grænser, og labbe al deres kultur i os”.

Som Karl Marx skrev, er de herskende tanker de herskendes tanker. Den herskende tanke i slutningen af 1980'erne var, at indvandring ville medføre "kulturel berigelse" og skabe "et farverigt fællesskab". Enhver anfægtelse af denne opfattelse blev mødt med hysteriske råb om "racisme"

Som nøgtern socialist med hovedet koldt og begge ben på jorden kunne jeg ikke gøre andet end at melde mig ind i den nystartede Danske Forening.

Den såkaldte venstrefløj havde i 1970'erne og 1980'erne stor sympati for nationale befrielsesbevægelse verden rundt og for indfødte folkeslag uden eget land: kurdere, tibetanere, samer, indianere osv. Den 6/3 1989 havde Birte Weiss en kronik i Politiken, hvori hun gik i rette med Ishøjs borgmester Per Madsen, som var bekymret over indvandringen til Ishøj. Retorisk spurgte hun, hvor fremmedartet man må opføre sig "i en tid, hvor vi internationalt ikke blot støtter nye nationalstater i den tredje verden, men også minoriteter i både den nye og den gamle verden, f.eks. inuitterne, miskito-indianerne og samerne".

Birte Weiss havde ikke indset, at de indfødte folkeslags problemer skyldes fremmed indvandring, og hun havde ikke indset, at danskerne er Danmarks indfødte, som risikerede samme skæbne - at blive mindretal i eget land.

Det havde jeg, og igen måtte jeg konkludere, at min indsats måtte ligge i Den Danske Forening.

Jeg sender af og til en venlig tanke til min marxistiske dansklærer i gymnasiet, som lærte mig at analysere mig frem til, hvad det er, der driver handlingen i en tekst fremad. Jeg bruger stadig dette analyseværktøj og har med det analyseret mig frem til, at det er umådeholden befolkningsvækst, der er årsag til udvandringen fra Afrika og Mellemøsten til lande uden befolkningsvækst.

Denne analyse havde jeg til fælles med Den Danske Forening, som blev mit holdningsmæssige hjem.

En undersøgelse foretaget af Ugebrevet A4 i 2006 viste, at "venstreorienterede" har omdefineret, hvad det er at være venstreorienteret. De traditionelle socialistiske grundholdninger er blevet afløst af vage og skiftende ideer med fokus på bl.a. miljø og antiracisme. Drømmen om det klasseløse samfund er blevet afløst af drømmen om det multietniske samfund, og Marx' tese om, at "religion er opium for folket" er blevet til fascination af muslimer, som "tager deres religion alvorligt", som det er blevet udtrykt. Skiftet i venstreorienteredes holdning til, hvad det er at være venstreorienteret, skete ikke overraskende i årene op til og efter de kommunistiske systemers sammenbrud  i Sovjetunionen og Østeuropa. De fleste af de såkaldt venstreorienterede er blevet desorienterede.

Den 1. maj tales der om international solidaritet. International solidaritet er støtte på tværs af grænser til folk, som kæmper for bedre forhold, hvor de er. "Befrielsen er dit eget værk", som Brecht skrev. International solidaritet er ikke støtte til usolidariske mennesker, som ikke gider at kæmpe for bedre forhold, men foretrækker at udvandre og leve på andres bekostning.

Klassekampen er død, og venstrefløjen er blevet afløst af noget, som svarer til USA's liberale. 

Men jeg er en af dem, der blev stående, da venstrefløjen gik.