• Der ser ud til at være en enorm kløft mellem EU's erklærede bekymring for europæernes sikkerhed – som den er udtrykt i en-times-reglen – og EU's faktiske afvisning af at sikre europæernes sikkerhed i verden uden for internettet. Konsekvensen heraf er, at europæerne, der bliver manipuleret af et uigennemsigtigt system, hverken sikres på nettet eller uden for nettet. Hvad nu, hvis det pågældende indhold forsøger at advare offentligheden mod terrorisme, sådan som man allerede har set?
• På trods af disse kendsgerninger - herunder, at kvinder i mange boligområder i europæiske byer ikke længere kan færdes sikkert på gaden – har EU standhaftigt nægtet at standse tilvandringen af migranter. Det er derfor vanskeligt at tage EU-Kommissionens påstand om, at EU-borgernes sikkerhed på nettet og uden for nettet har "højeste prioritet", alvorligt. Hvis det havde været tilfældet, hvorfor lukker Europa så ikke ganske enkelt grænserne? EU sagsøger i stedet EU-lande – Polen, Ungarn og Tjekkiet – der nægter at udsætte deres borgere for fare ved at acceptere de migrantkvoter, som EU tildeler dem.
• Ultimatummerne fra EU indregner ikke erfaringerne fra en ny undersøgelse, der viser, at den andenvigtigste faktor for muslimers radikalisering, næst efter islam i sig selv, er omgivelserne, det vil sige moskeer og imamer, som muslimer henvender sig til og stoler på. Selv om internettet tydeligvis spiller en rolle i radikaliseringsprocessen, viste undersøgelsen, at personlige møder var vigtigere, og at dawa, missionering for islam, spiller en vigtig rolle i processen.

Læs mere her  >>>