12.06.2006

Læst ved gadekæret.

Forfatter: Poul Vinther Jensen



 

 I de seneste 25-30  år har den herskende klasse talt og skrevet meget om det internationale og multikulturelle samfund.

Det er sket på bekostning af det nationale, der er blevet nedvurderet og sat i sammenhæng med begreber som manglende udsyn, ravnekrogs-mentalitet, fremmedfjendskhed og nu med Uffe Ellemann Jensen´s dumsmarte bemærkninger om `gadekærs-mentaliteten`.

 Det har ikke været omkostningsfrit for Danmark. Resultatet af denne kosmopolitiske periode kender vi alle.

Vi er gået fra en forankret enhedskultur og til et samfund, der er ved at blive opsplittet af den fundamentalistiske kulturkreds Islam.

 Hvor dybt denne opsplitning er nået, så vi under Muhammed-krisen, hvor  Morgenavisen Jyllands-Posten og dens redaktion stod ret alene med at forsvare den ubetingede ytringsfrihed.

 Det er i sådanne situationer man kan måle sammenhængs-kraften i et folk og en nation.

 Erfaringen fra Muhammed-krisen, må derfor tilskynde alle danskere til at tænke over, hvad det er, vi er i færd med at gøre ved vort fælles fædreland Danmark.

 Det må være slut med at lytte til internationalistiske ”koryfæer” så som Uffe Ellemann Jensen, Tøger Seidenfaden og alle de andre kulturradikale medløbere.

 Der er andre personer med større vid, der ser ganske anderledes på begreberne det nationale og nationen.

 I 2004 udgav The Institute for the Study of Civil Society bogen ”Nationernes nødvendighed”, som er skrevet af Roger Scruton.

 

I Danmark har Dansk Samling ( www.dksamling.dk) udgivet bogen, som kan købes samme sted.

 Roger Scruton (f.1944) var indtil 1990 professor i æstetik ved Birkbeck College i London, og efterfølgende professor i filosofi ved Boston Universitet i Massachusetts, i USA.

 Nu lever han med sin familie på en gård i Wiltshire i England.

Han er en af Englands fremmeste konservative debattører og har udgivet mere end 30 bøger om bl.a. filosofi, litteratur, æstetik og politik.

Trods det store forfatterskab, er ”Natonernes nødvendighed” den første, der er oversat til dansk.

 For mig har det været  værdifuldt at læse bogen ”Nationernes nødvendighed.”

 Jeg vil derfor bringe Roger Scruton´s Indledning, der lyder som følger:

”Demokratier skylder national loyalitet deres eksistens – en loyalitet, der antagelig deles af regering og opposition, af alle politiske partier og af vælgerne som helhed.

 Overalt hvor nationalitetsfornemmelsen er svag eller ikke eksisterende, har demokratiet ikke formået at fæste rod. Thi uden national loyalitet er opposition en trussel mod styret, og politiske uoverensstemmelser skaber ingen fælles grund. 

Ikke desto mindre er forestillingen om nationen under angreb – enten foragtet som en atavistisk form for social enhed eller endog fordømt som en årsag til krig og konflikt, der bør nedbrydes og erstattes af mere oplyste om mere universelle former for jurisdiktion.

 Men præcis hvad formodes at skulle erstatte nationen og nationalstaten? Og hvorledes vil den nye form for politisk orden forstærke eller bevare vor demokratiske arv?

 Kun få synes parat med svar, og de svar, der fremføres, skjules hastigt i floskler –typisk er EU´s vedtagelse af den gejstlige doktrin om ”subsidiaritet” – for at fjerne magtbeføjelser fra medlemsstater under foregivende af at tildele dem.

 Nyere forsøg på at lade nationalstaten overgå til en form for transnational politisk orden er endt enten i totalitære diktaturer som det tidligere Sovjetunionen eller som uansvarlige bureaukratier som Den Europæiske Union i dag.

 Skønt mange af den moderne verdens nationalstater er overlevende fragmenter af imperier, ønsker kun få at foreslå genoprettelse af imperiestyreform som vejen frem for menneskeheden.

Hvorfor og med hvilket formål skulle vi så give afkald på den form for suverænitet, som vi kender til, og af hvilken så meget af vor politiske arv afhænger?

 Vi i Europa står ved et vendepunkt i vor historie. Vore parlamenter og retssystemer har stadig territorial suverænitet. De svarer stadig til de historiske mønstre for bosættelse, som har gjort franskmænd, tyskere, spaniere, briter, italienere i stand til at sige ”vi” og til at vide, hvem de mener med det.

 Der er fortsat mulighed for at genvinde lovgivningsmagten og den udøvende procedure, der formede Europas nationalstater.

På den anden side har man igangsat den proces, som vil ekspropriere den resterende suverænitet i vore parlamenter og domstole, som vil udslette grænserne mellem vore jurisdiktioner, som ville opløse Europas nationaliteter i en historisk meningsløs kollektivitet, forenet hverken af sprog eller af religion eller af sædvaner eller af nedarvet  suverænitet og lov.

 Vi må vælge mellem at gå frem til den nye tilstand eller tilbage til den territoriale nationalstats velprøvede og velkendte suverænitet.

 Samtidig taler og optræder vore politiske eliter, som om der ikke var et sådant valg – ganske som kommunisterne gjorde det i tiden for den Russiske Revolution. De henviser til en uundgåelig proces, til uafvendelige forandringer, og mens de til tider er parat til at skelne mellem en ”hurtig” og en ”langsom” bane ind i fremtiden, nærer de ingen tvivl om, at disse to baner fører til et eneste mål –målet som er et transnationalt styre, under et fælles retssystem, hvor national loyalitet ikke vil være mere betydningsfuld end støtte til et lokalt fodboldhold. 

I denne pamflet fremstiller jeg forsvaret for nationalstaten i erkendelse af, at hvad jeg har at sige, hverken er udtømmende eller uomstødeligt, og at man kunne forestille sig mange andre former for suverænitet for at imødekomme moderne samfundsbehov. 

Min sag går ikke ud på, at nationalstaten er det eneste, der har vist sig bæredygtigt. Vi kan føle os fristet til at eksperimentere med andre former for politisk orden. Men eksperimenter i denne størrelsesorden er farlige, eftersom ingen ved, hvordan man forudsiger eller tilbagefører resultaterne af dem.

 Den franske, russiske og nazistiske revolution var dristige eksperimenter, men i hvert tilfælde førte de til sammenbrud af retssystemet, til massemord hjemme og til krigstilstande udenlands.

 Det er klog politik at acceptere de godt nok ufuldkomne ordninger, der har udviklet sig gennem sædvane og arv, at forbedre dem gennem småjusteringer, men ikke at bringe dem i fare gennem storstilede ændringer, hvis konsekvenser ingen klart kan overskue.”

 

  

Kilde: ”Nationernes nødvendighed” Roger Scruton

 

           Dansk Samling. Oversættelse: Lis Pihl

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mosbjerg Folkefest 2021

Bestil bøger her - fra
Den Danske Forening

Antologien om
Ole Hasselbalch
  er udkommet>>>

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810

                   det frie ord>>>

OPGØRET >>>



Reconquista>>>