09.03.2018
Black Panther - sort hyldest
Forfatter: Michael Thestrup
Grænseløs idealisering af patriotisme
Filmen 'Black Panther' vrimler med sorte skuespillere i roller som helte, hvilket falder i svært god jord blandt mange anmeldere. Desuden er det filmens grundpræmis, at sortes fattigdom på kloden skyldes hvide kolonialister. Dermed er der ikke et øje tørt i anmelderkredse. Det gælder også på Ekstra Bladet, hvor filmen fik fem ud af seks stjerner.
Så betyder det ikke noget, at filmen idealiserer et udemokratisk afrikansk land, 'Wakanda', hvor magten afgøres af tvekampe til døden eller underkastelse mellem sønner (ikke døtre) af kongefamilien - og hvor landets velstand udelukkende skyldes adgangen til råstoffer i form af et magisk mineral i undergrunden.
Desuden afviser Wakanda at tage imod fattige sorte fra andre lande, fordi 'indvandrere bringer deres problemer med sig'. Tværtimod beskyttes Wakandas velstand gennem sikre grænser, en pligt til at dø for fædrelandet samt et fokus på at 'ære vores forfædre'.
Hvis noget tilsvarende blev idylliseret ved et hvidt vestligt samfund, ville anmelderpiben få en anden lyd.
I filmen 'Black Panther' idylliseres et afrikansk land, der ikke vil tage imod fattige sorte fra andre lande, fordi 'indvandrere bringer deres problemer med sig
|