11.06.2006

Tanker fra gadekæret!!

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Vølvens spådom ved Poul Vinther Jensen.

 

 Under den langvarige Muhammed-krise skete der en hel del i vort lille land. Det mest positive jeg har hæftet mig ved, er statsminister Anders Fogh Rasmussen´s  og udenrigsminister Per Stig Møller´s sikre håndtering af hele forløbet. 

Ikke en eneste gang har de to politikere ”rystet på hånden”.

De fastholdt den ubetingede ytringsfrihed, de forsvarede den frie dagspresse og dens ret til at ytre sig frit.

 Det har været et signal til de hårdt trængte redaktører på Morgenavisen Jyllands-Posten om at stå fast overfor de mange underlødige angreb der kom fra såvel dansk som muslimsk side:

 Ja, angreb var der nok af.

Fra den islamiske lejr var det massivt.

11 ambassadører under ledelse af den entreprenante  egyptiske ambassadør Mona Omar,  som arbejdede ihærdigt for at få Anders Fogh Rasmussen til at blande sig i den frie presses arbejde.

 De tre imamer fra  femtekolonnen  Raed Hlayhel, Ahmed Abu Laban, Ahmed Akkari hjalp godt til fra deres moske- bagland.

 Det lykkedes ikke.

For mig står Anders Fogh Rasmussen  som en politiker, der vil gå over i den politiske historie, som en person, der kunne vurdere situationen, - og handle derefter, - så nationen Danmark ikke på noget tidspunkt har bukket eller ydmyget sig selv!!! 

Frimands-retten, var hele tiden intakt. Men der var samtidig en lang række nederdrægtige – unationale - angreb fra fremtrædende personer, som ikke just pynter på forløbet  under Muhammed-sagen.

 Der var en del. Men af alle er der en der rager op, nemlig Anders Fogh Rasmussen´s forgænger i Venstre fhv. udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen.

 Denne stærkt overvurderede politiker, der aldrig opnåede de internationale poster han anglede efter, og  der igennem 10 år sad som administrator for Det Radikale Venstres ”fodnotepolitik”, -fandt sig ikke for god til at falde sit fædreland i ryggen, da Danmark var presset som ingensinde før i nyere tid.

 Tilmed i en tid, hvor hans gamle parti Venstre har regeringsansvaret.

 Sideløbende med at Dannebrog blev afbrændt på Rådhuspladsen København, rettede Uffe Ellemann Jensen i Berlingske Tidende et skarpt angreb på Morgenavisen Jyllands-Posten.

 Læs blot her:

 ” pubertetsagtig demonstration af sin ytringsfrihed”

”hvad skulle det gøre godt for – andet end oplaget – og behovet for at stille sig i positur som ytringsfrihedens ridder uden frygt og dadel.”

 Den tidligere udenrigsminister var så grov, at han antydede, at truslerne mod bladtegnerne, ”var opstyltede.”

 Sådan taler en ”ældre” utilfreds fhv. udenrigsminister, der er sat udenfor magtens cirkler.

 Lad ham blive der!!

Uffe Ellemann Jensen, har sat hele sin kredit over styr. Han går over i den politiske historie som en anden Rane Johnsen.  

 Han kan i fremtiden gå hånd i hånd med:

professor Eva Smith, Jørgen Bæk Simonsen, Tøger Seidenfaden, Mogens Lykketoft, Hans SkovChristensen, Isi Foighel, Gitte Seeberg, Erling Tidemann, Iben Tranholm, Poul Nyrup Rasmussen, Elsebeth Gerner Nielsen, Karen Hækkerup, Mikael Rothstein, Morten Kjærum,  Svend Auken,Peder Tuborgh – Arla, Niels Ersbøll,- samt 22 forhåndværende ambassadører.

 

Plus alle de redaktører rundt om på danske dagblade, der valgte, - ”og sidde og fedte bag hækken”

 

Ytringsfriheden, - den kan ikke gradbøjes!!!

 

 Kilde: Berlingske Tidende

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810