De hjemlige humanistiske værnemagere mener, at have frikort til at nedgøre og stigmatisere dem, som de ikke deler synspunkter med. Meget ofte bringer det mindelser om middelalderens djævlebesatte  mennesker, der også blev skingre, virkelighedsfremmede og farlige. De ynder at føre sig frem som der Schulmeister, der skal belære andre.

Disse usselrygge er som den trætte fader, der alligevel finder at han bør gøre sin pligt over for de håbløse tungnemme børn, der ikke ved deres eget bedste. Det tragiske og triste er, at det har så store omkostninmger for den etniske dansker.

Opblæst nar er et godt ord at betegne disse fantaster, men tosse er bedre. Disse intellektuelle tosser er nemlig en del af den herskende elite og deres ideologi. De er om nogen, eksponent for det korrekte mennesyn, uanset omkostningerne, politisk/menneskeligt.

Det vil sige, en ideologi der har sat rammerne for, hvordan den politiske virkelighed skal forstås. Det multikulturelle samfund er af det gode, og andre forestillinger er forkerte. Eller sagt på en mere direkte måde: Kultureliten forsøger systematisk at få kontrol over bevidstheden om den multikulturelle udvikling ved at gøre disse tanker politisk korrekte.

Tossen er derfor en del af den elite, som forherliger multisamfundet og den idealistiske humanisme, og som på den baggrund kaster smuds på danskernes eget syn på deres kultur.

De ”hjemligt-hadende” utopister nedgører danske normer og værdigrundlag, for de mener at kende verden så meget bedre, end deres forbenede og forstenede landsmænd, der i deres optik bevæger sig i slammet som et andet kældermenneske, sagt af rendestenens ukronede konge, den såkaldte forfatter Carsten Jensen.

Det næsten lugter, at lufte ”danskheden”, men har man den frækhed ikke at være enig i vurderingen, så bliver man beskyldt for et mørkebrunt menneskesyn der er ”udansk. Okay, hvis noget er ”udansk”, så må der også være noget ”dansk” !

Den såkaldte ”elite”, er at betegne som de europæiske folkeslags bødler.

Derfor siger kultureliten, må de forskrækkede danskere vænne sig til, ”at sådanne hjemløse grupper kommer til landet, som det skete i 2015.

Vi kan ikke undgå dem”, eller hvad der nu måtte trænge sig på. Der er tilsyneladende altid en såkaldt human forklaring eller det ”gode menneskesyn”på, at vi stiltiende skal se på vort eget lands gradvise undergang. Det er det tragiske. Og når EU forbeholdene er væk, kan vi heller ikke undgå alle de bådflygtninge, der skal fordeles rundt i de forskellige EU lande. Og når det sker, træder der en en ny tosse frem og siger: ”Vi kan ikke undgå dem”.

Det store spørgsmål er selvfølgelig: Hvem er disse mennesker- Lektor Besserwissen og Generalsekretær Uberklug, stud.dit eller cand.dat - der sidder rundt omkring og kommer med gode råd, og skal belære – for vi har åbenbart belæring behov - og gøre sig til dommer over os andre.

Hvem er disse intellektuelle humanister, der elsker menneskeheden og især muhamedanere som deres egen mor. Hvem er disse tosser, disse kolde karrierehjerner, der bruger deres titler til at afvikle dansk kultur og indføre multikulturen.

Svaret er, at de er en del af den store brogede flok af professorer, lektorer, sociologer, antropologer, journalister, grupper som ”Bedsteforældre for Asyl/Forældre mod Politivold/Bibliotikarer for Fred, Venligboere” og andre, lad os bare kalde dem mangfoldighedsnaviister og selvgodhedens snerper fra den pludrende klasse, slipsløse, ubarberede karriere-kanariefugle, som viser gummisko i DR-2 Deadline, fortrinsvis af radikal og venstreorienteret observans, der kun har deres karriere at tænke på. Dette selvsmagende meningsmageri, hvor multikulti diarreen frit og uhindret kan løbe ned gennem de snævre talerør, og kan bekræfte hinanden og flette stemmebånd i deres inforståethed.

Det er professionelle humanister med nagelfaste værdier, som kan udelukke enhver der er uenig fra det gode selskab. Mange sidder i livsjob betalt af staten, eller i job som får massiv statsstøtte.

Deres ærinde er fedterøveri, opmærksomhedssøgende, behagesyge, popularitetsjagende og ikke at forglemme trangen til at pleje forfængeligheden. Sværere er det ikke. Mennesker der derfor har indset, at det nok er klogets og mest sikkert at flyde med strømmen og ikke komme i modvind ved at tænke forkert, og skade nogens noble følelser.

Når den ubændige trang til at nedgøre anderledes tænkende opstår, så kan man jo altid oratorisk  urinere på den arbejdssomme dansker, der er blevet svigtet af de politikere, der først burde tænke på egne borgere, men det er der selfølgelig ikke så meget prestige i, for de åbne hjerters brigade, dem med det store udsyn og de vældige tanker.

At skulle lægge øre til hele det etablerede ekspertudvalg af mediefolk, med de såkaldte rigtige meninger, udtale sig som såkaldte neutrale orakler, der skal hjælpe os borgere  med at få noget indsigt i problemstillinger, så vi på demokratisk vis kan træffe velovervejede beslutninger, er en skændsel, som man får opkastningsfornemmelser af.

Vi blev beskyldt for at være xenofobiske smånazister med manglende udsygn, åndsevnerne rakte ikke til at overskue det magiske multi-kulti projekts storhed, og vi var lavtlønnede småkårsfolk med dårlig uddannelse fra Danmarks yderområder, ej heller førte vi åndfulde samtaler på et højt akademisk plan (ifølge vores kritikere) ved Verner Panton bordet, omgivet af klassiske designermøbler og Købke på væggen og Rifbjerg i reolen. Med andre ord, ”rene linier, stilrent og godt design”.

 Nej,- vi er dem med kakkelborde og Ikea-møbler, Giro 413-lyttere, hjorten ved skovsøen under sofagruppen, samt Mågestellet i skænken. Vi er de ikke-omstillingsparate.Vi er dem der ikke har råd til at være kreative rent skattemæssigt, så er stigmatiseringen på plads. Derfor, tag en tur ud på landet eller i byernes ghettorer og snak med de etniske danskere som er klemt, og som må leve med daglige ydmygelser og chikane samt det der er værre. Her bor de stadig – så længe det varer - de som byggede landet, de som skabte vores velfærd og velstand. Her bor de, som medieoverklassen og deres hylende medløbere betegner som ”hvidt skrald.”

Skyld, skam og forargelse hældes ned over vore syndige hoveder, hvis vi tillader os at stille spørgsmål, stille krav/betingelser og trække grænser om det betimelige i den førte politik. De profileringshungrige storbytosser kan om nogen, snakke om deres moralske bedreværd, og i en tøse fornærmet udtale ” – jeg har ret til at dømme dig, men hvis du dømmer mig, så hader jeg dig.” En moraliseren uden etik og omtanke.

Vi kan bare konstatere, at naivitetens brede vej, tankeløst er blevet betrådt i de sidste fire årtier.

Sagen er nemlig den, at i Danmark har disse argumentresistente tolerance idioter  i uskøn forening med de fleste af Folketingets partier – selv de såkaldte konservative - udøvet massevoldtægt mod egen etnisk befolkning, og det samme er sket i de lande vi ynder at sammenligne os med, nemlig ved at være dem, der holdt offeret (etniske

medborgere) nede, medens voldtægten foregik.

Aldrig før i historien har man set, at et land helt bevidst undergraver sig selv, og vægter udefra kommende "værdier" højere end landets egne. Det er en skændsel, som på en eller anden måde, må få konsekvenser. Her kunne det private initiativ passende tage over!

For sagen er, at danskernes gode vilje og parathed til at hjælpe, i den grad er blevet misbrugt af vores selvfede politikere, og vi ser en befolkningsudvikling ikke alene i Danmark, men i hele Europa, som befolkningerne lægger afstand til.

I Danmark har der aldrig været folkelig opbakning til den førte politik på udlændingeområdet. Det har været et diktat fra den politiske og pludrende klasse, som jeg ikke på nogen måde ønsker at hæfte for, når eksperimentet med Danmarks fremtid begynder at skride og fundamentet eroderer.

Har man øjne at se med, og øre at høre med, så er man klar over, hvor alvorlig situationen er for Danmark, ja, i øvrigt for hele Europa. Jeg har aldrig hørt til dem, som har troet, at Hussain kunne blive min bror, at jorden er min landsby og hele menneskeheden min familie. Den eneste forpligtelse jeg har, er overfor mit land, mit blod (etniske

danskere) og vores historie. 40 års åndløs indslæbning af muslimer har vist, at et forkert blik eller et nej til at blive røvet, er nok til at Mustafa eller Hussain  slår en ned, da det tolkes som en provokation.

Europa har bevæget sig derhen, hvor det er at sammenligne med en gammel luder, uden på nogen måde at ville genere udøverne af denne gamle profession. Danmark/Vest-Europa har udviklet sig til et flydende ansigtsløst samfund, hvis magtkorrumperede establishment er helt ude af trit med landets etniske borgere. Man er mere interesseret i at behage de udefra kommende, end i landets egen befolkning, hvor en mindre og mindre del, skal forsørge resten, der er på diverse overførelsesindkomster.

Vi bliver gang på gang belært om, at vi ikke må diskriminere. Hvorfor må vi ikke det! Hvis vi vil overleve som en dansk nation, der ikke er underlagt middelalderlige og stokkonservative værdier, så er vi nød til at tage skrappe midler i brug, og kalde en spade for en spade.

Vi er nået dertil, hvor ”gæsterne” er begyndt at diktere værten hvor bordet skal stå. Vi er snart paria i eget land, godt hjulpet på vej af nosseløse politikere og diverse lalleglade koran disciple.

Vi ved alle, hvem disse landsforrædere er. Disse niddingsnavne der skal på den danske skamstøtte – skrevet med flammeskrift.

Mange vil hellere leve med den bekvemme illusion end med den ubekvemme sandhed.

Bemærkning:

Vi har valgt at offentliggøre dette indlæg, selv om det er ude af trit med foreningens toneleje, idet vi anser det for nødvendigt at dokumentere en efterhånden udbredt opfattelse i samfundet.