23.02.2018

Gode muslimer vil altid være alle andres fjende

Forfatter: Steffen Wernberg-Møller  

Forvent ingen hjælp fra "venlige" muslimer. De har de hellige skrifter imod sig.

 

Min nabo, en gammel dame, døde desværre. Nu kommer hun ikke længere og banker på, og spørger, om vi ikke skal have et stykke med snak. Hendes hus stod tomt ret længe.

Længe nok til, at bange anelser nåede at vokse til de frygteligste fantasier.

Nu er der omsider flyttet en ind, og det viste sig at være et menneske ved navn Gunnar frem for Muhammed eller Mohammad.  

Jeg er med dig, har han sagt! Alligevel kommer gode folk som ham nogen gange til, utilsigtet, at fægte for islam.

For en, der prøver at oplyse og advare om det farlige i islam, er det alvorligt grus i maskineriet, når ikke repræsentative undtagelsestilfælde findes frem. Det gør de tit som modargument.

Gunnar sagde forleden: "Jamen, jeg kender nogle bosniere, der er muslimer, og de fester og drikker øl, værre end nogen dansker jeg kender". 

Ved andre lejligheder er jeg stødt på lignende hindringer: "Men jeg kender en flink muslim" eller "min frugthandler er da så rar". 

Efter at have været en tur i Netto, mødte jeg igen Gunnar lige her udenfor. Vi talte igen om islams farlighed, og jeg fik lejlighed til at præcisere, at selvom der er flinke muslimer, og selvom nogen undtagelsesvist drikker øl og fester, så gør det ikke islam mindre farlig. 

Men der er jo mange forskellige måder at være muslim på, sagde Gunnar så vedholdende.  

Mit svar på det var, "Ja, MEN der er kun en måde at være en god muslim på, og det er det, der er problemet".

Problemet er, at hvis muslimen er en god muslim, der gør som der står, og så ellers hører efter hvad den lokale supermuslim, hans imam, siger, så er vedkommende fjendtlig.

Problemet er, at en muslim kun kan blive en god muslim ved at påtage sig fjendtligheden. 

Så selvom der heldigvis findes muslimer, der i stilhed ignorerer de fjendtlige dele af de hellige islamiske skrifter, så ændrer det intet i forhold til islams farlighed.

Og der kommer ingen hjælp fra den kant. Der kommer ingen hjælp fra den flinke muslim eller den rare frugthandler, for det er forbudt og forbundet med livsfare højlydt og aktivt at distancere sig fra islam. 

Prøv at spørge en muslim, der påberåber sig sekularitet og venlighed, præcis hvilke af islams mange fjendtlige detaljer i koranen og sunnah, der bør tages afstand fra?    

 

      

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810