12.05.2004
Opløsningsdom over Belgiens Vlaams Blok
Forfatter: Keld Rasmussen
Mens verdens øjne var rettet mod pædofil forbryder, søgtes Belgiens indvandringsmodstandere kvalt
Det faldt - tilfældigvis ? - lige netop sammen med den opsigtsvækkende retssag mod den pædofile morder Marc Dutroux, der lagde beslag på verdenspressens opmærksomhed:
Det indvandringskritiske Vlaams Blok, Belgiens femtestørste parti, er nu af gavn blevet forbudt, efter at den belgiske appelret i Ghent 21/4 2004 besluttede at ulovliggøre distribution af Vlaams Blok-publikationer og dermed forhindrer partiets valgte repræsentanter i at komme til orde i statsradio og fjernsyn.
Stadfæstes dommen som forventet i Højesteret, vil partiet blive opløst.
Vlaams Blok har 18 medlemmer ud af 150 i det belgiske parlament og stod ifølge meningsmålinger til at blive det største parti ved EU-parlaments- og lokalvalgene i Belgien den 13. juni. Partiet, der er liberalt og republikansk indstillet, har overvejende tilslutning fra de hollandsk-talende flamlændere, der udgør henved 60 pct. af Belgiens befolkning. Vlaams Blok går således ind for adskillelse mellem Flandern og Vallonien, hvor de resterende 40 pct. af befolkningen overvejende er fransktalende og indstillede på franske skikke for stram, elitær statsstyring. Vlaams Blok var i Belgien det første parti til at byde en massiv indvandring fra islamiske lande modstand og ser sine synspunkter herom vinde indpas også i partierne Ny Flamsk Alliance, det Kristeligt-Demokratiske Parti og i det regerende Liberale Parti.
"Selvom jeg på mange områder ikke deler partiets holdninger, er det fundamentalt forkert og udemokratisk at lade en domstol afgøre et politisk partis skæbne. Vlaams Blok er et demokratisk parti - og partiets budskab, som appelretten har dømt racistisk, at indvandrere må assimilere sig eller tage hjem, kan jeg faktisk i det store hele tilslutte mig", siger Kenneth Kristensen, landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom, i en pressemeddelelse.
Sagen mod Vlaams Blok blev indledt af et regeringskontor sorterende direkte under premierminister Guy Verhofstadt, og det skete umiddelbart efter kommunalvalget i 2000, hvor Vlaams Blok fik 33 pct. af stemmerne i Antwerpen, der er Flanderns største by.
Processen mod Vlaams Blok er teknisk bygget på en ti år gammel lovbestemmelse, der sætter begrænsninger for privat finansiering af politiske partier. Loven gør det ulovligt for politikere og politiske partier at modtage økonomiske bidrag fra enkeltpersoner og firmaer på mere end omregnet 1.000 danske kr.
I stedet kan belgiske partier, der er repræsenteret i parlamentet, modtage statslig pengestøtte gennem "non-profit"-organisationer, der oprettes til formålet. Processen går således ud på at idømme disse organisationer bøder for omgang med et parti (Vlaams Blok), der kendes skyldigt i diskrimination. Hertil kommer en omkring ti år gammel ændring af den belgiske forfatning. Ifølge den skal mulige forbrydelser af "racistisk" natur indbringes for en domstol med juridiske dommere alene, idet nævningeting ikke kommer i betragtning. Herved undgås en proces, indledt mod selve partiet, hvori netop et nævningeting skulle inddrages.
|