FN har beregnet, at indbyggertallet i Nordafrika og Mellemøsten i år 2025 vil være det dobbelte af Vesteuropas!

Der er ikke plads til de mange mennesker hjemme, og de søger derfor til lande, hvor der er bedre sociale kår.

Det samme gør talrige af dem, der har etniske konflikter hjemme.

DE KOMMER OG KOMMER OG KOMMER...

Nye tusinder hvert år.

De bliver ved med at komme under alle påskud og med alle midler - som "flygtninge", som "familiesammenførte", som ulovlige grænseoverløbere.

Det er ikke længere et naturligt internationalt samkvem og kulturudveksling, der foregår. I dag er det indtrængen - og den skaber problemer.

URO OG KONFLIKTER

Når en helt fremmed kultur trænger sig ind i et land, springer der gnister. Ikke så længe gæsterne er et lille fåtal, men så snart de bliver mange. De, der i dag trænger ind i vort land, vil ikke blive "integreret". Dertil er de alt for mange. Og erfaringerne fra europæiske lande, der længe har haft masseindvandringen, viser, hvad der venter os: Ufred og konflikter.

Hovedparten af indvandrerne kommer med et helt andet livssyn end vort. For de fleste muslimer gælder ingen lighed for kvinder og andre religioner. Og den højeste lov er ikke den, der vedtages ved demokratisk afstemning, men derimod Allahs lov, Koranen. Denne ordning vil de søge at sætte igennem hos os - når de bliver mange nok.

VI VIL FRED HER TIL LANDS

Der hviler et tungt ansvar på vore skuldre for at bevare freden og trygheden også for vore kommende generationer. Vi har en pligt over for fremmede i nød - men vi har også pligter over for vore egne. Og vi har ingen pligt over for dem, der snyder sig ind i landet.

Og vi kan bevare freden. Men kun ved at stoppe masseindvandringen.

VI SKAL LÆRE AT SKELNE

Vi har før været truet, men har overlevet som selvstændig nation, fordi vi kunne stå fast, når det gjaldt. Fordi vi kunne skelne mellem rigtigt og forkert, når vi blev presset.

 I dag må vi skelne igen:

- Skelne mellem de ægte flygtninge, der har brug for vores hjælp, og så de uægte, der bare hævder, at de har brug for den, og som misbruger vor gode vilje og trænger sig ind i vort hjem.

- Skelne mellem de indvandrere, der kommer enkeltvis som led i et naturligt mellemfolkeligt samkvem, og så dem, der flytter massivt ind.

- Skelne mellem de af vore landsmænd, som virkelig er humanister, og så dem, der blot prøver at se ud som humanister, fordi det tjener deres egne interesser.

- Skelne mellem de landsmænd, som virkelig er internationalister, og så dem, der blot prøver at se ud som internationalister ved at sælge ud af Danmark.

MEDMENNESKELIGHED - IKKE FORRETNING

 Det er blevet en hel industri at sende mennesker til Vesteuropa. Bagmænd i indvandrernes og "flygtningenes" hjemlande tjener på det, transportselskaberne og mange andre ligeså.

Også hos os har mange en levevej ved at holde indvandringen i gang. På bekostning af alle de virkeligt nødlidende ude i verden, der har hårdt brug for de penge, som bruges på at sluse indvandrere og falske flygtninge ind her.

Der bruges i dag flere penge på "flygtninge" her i landet, end FN har til rådighed for samtlige verdens virkelige flygtninge. Og de færreste af dem, som kommer nu, er ægte, politisk forfulgte flygtninge. Flertallet er folk, der søger et bedre levested.

Er det rimeligt?

Hvad med vore egne gamle, syge, arbejdsløse, uddannelsessøgende og tvangsauktionsramte?

KENDSGERNINGERNE FREM I LYSET!

Befolkningen får ikke ordentlig besked. Der ties, fordrejes og censureres - og vigtige oplysninger "glemmes", når der informeres om indvandringen. Med beroligende tale prøver man at dæmpe folks lyst til at stille spørgsmål. Og med spil på følelserne og tilsværtning af alle, der forlanger klarhed, trædes ansvarsbevidsthed og fremsyn under fode.

Lad os få kendsgerningerne op på bordet, og lad vælgerne selv tage stilling.

PAS GODT PÅ DANMARK - MENS DU HAR DET!

Danskerne er et fredeligt folk. Vi har et sprog, en kultur og en demokratisk tradition, som vi er stolte af. Og vi er glade for inspiration fra fremmede kulturer. Så længe det sker i fred og harmoni, og så længe vi selv kan bestemme farten.

Men Danmark er også et lille land i en stor verden, som bliver mere og mere usikker. Der skal ikke meget til, førend vort land og vore livsværdier går tabt. Et lille land er let at løbe over ende.