07.06.2006
Ny Gallupundersøgelse
Forfatter: O. Steenen
Hver anden dansker uden kontakt til muslimer..
Det er såmænd ikke fordi, man bliver overrasket over at høre Radioavisen på sådan en solskinsmorgen som i dag.
Man ved det jo godt.
Det er en del af vores hverdag.
Take It Or Leave It.
Som det første refereres til en undersøgelse foretaget af Gallup og offentliggjort i Berlingske Tidende med titlen: Hver anden dansker uden kontakt til muslimer.
Pyh ha. Det lyder ikke rart. Tænk at vi er så ugæstfrie her i Danmark – og så helt uden grund.
Efterfølgende har avisen startet en debat på nettet: Har du taget skridt til venskab? I Danmark har hveranden dansker kontakt til muslimer - omvendt har hveranden dansker ingen kontakt - Hvad forhindrer danskerne i at tage det første skridt?
Her kan man så give sin mening til kende.
Fair nok.
Radioavisen følger denne ”nyhed” op med det næste punkt, som, traditionen tro, handler om et knivdrab. Denne gang i Århus, hvor to indvandrerbander i går kom op at ”diskutere.” Diskussionen endte med drab. Sådan!
Endnu en god start på dagen med de friske nyheder fra Radioavisen.
For at benytte Berlingske Tidendes formulering: Hvad forhindrer danskerne i at tage det første skridt?
|