Siden vi fejrede Grundlovsdag sidst, har Danmark oplevet at friheden og ytringsfriheden ikke er nogen selvfølge. Til daglig går vi ikke og tænker på værdien af en fri forfatning, - den  er der bare.

 Sådan har det været herhjemme siden 1849 med de fem besættelsesår 1940-1945 som en smertlig undtagelse. I efteråret 2005 kom den grundlovssikrede ytringsfriheden under pres for  første gang siden grundlovsrevisionen i 1953.

 Vi kender alle forløbet med Morgenavisen Jyllands-Postens 12 Muhammedtegninger.

 Her op til Grundlovsdag, er der en person i Danmark der fortjener at blive nævnt i forbindelse med begrebet ytringsfrihed. Nemlig kulturredaktør Flemming Rose fra Morgenavisen Jyllands-Posten.

 Det kan passende ske, ved at bringe Flemming Rose´s artikel, der medfulgte de 12 Muhammed-tegninger den 30 september 2005.

 " Muhammeds ansigt.

 Komikeren Frank Hvam erkendte for nylig, at han ikke "tør tage pis på Koranen for åben tv-skærm." En tegner, der skal afbilde profeten  Muhammed i en børnebog, ønsker at optræde anonymt.

 Det samme gør vesteuropæiske oversættere af en islamkritisk essaysamling. Et førende kunstmuseum fjerner et kunstværk af frygt for muslimernes reaktion.

 I denne teatersæson opføres tre forestillinger med bid og satire rettet mod USA`s præsident George W.Bush, men der er ikke en eneste om Osama bin Laden og hans allierede, og under et møde med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) opfordrede en imam regeringen til at gøre sin indflydelse gældende over for danske medier, så de kan tegne et mere positivt billede af islam.

 De anførte eksempler giver grund til bekymring, hvad enten den oplevede frygt hviler på et falsk grundlag eller ej. Faktum er, at den findes, og at den fører til selvcensur. Der sker en intimidering af det offentlige rum. Kunstnere, forfattere, tegnere, oversættere og teatherfolk går derfor i en stor bue uden om vor tids vigtige kulturmøde, det mellem islam og de sekulære, vestlige samfund med rod i kristendommen.

 Det moderne, sekulære samfund afvises af nogle muslimer. De gør krav på en særstilling, når de insisterer på særlig hensyntagen til egne religiøse følelser. 

Det er uforenligt med et verdsligt demokrati og ytringsfrihed, hvor man må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse.Det er bestemt ikke altid lige sympatisk og pænt at se på, og det betyder ikke, at religiøse følelser for enhver pris skal gøre til grin, men det er underordnet i sammenhængen.

 Det er således ikke tilfældigt, at folk i totalitære samfund ryger i fængsel for at fortælle vittigheder eller afbilde diktatorer kritisk. Det sker som regel med henvisning til, at det krænker folkets følelser. I Danmark er det ikke kommet så vidt, men de anførte eksempler viser, at vi er påvej ind på en glidebane, hvor ingen kan forudsige, hvad selvcensuren vil ende med.

 Derfor har Morgenavisen Jyllands-Posten opfordret medlemmer af danske bladtegneres forening til at tegne Muhammed, som de ser ham.

12 ud af ca 40 har besvaret henvendelsen, og vi bringer deres tegninger her på siden under eget navn.

Flemming Rose kulturredaktør Morgenavisen Jyllands-Posten.

 Kilde: Morgenavisen Jyllandsposten 30. september 2005.

         Provoen og Profeten Muhammed-krisen bag kulisserne

         Forfattere: John Hansen, Kim Hundevadt. Forlag: Jyllands-Postens forlag.