Medierne omtaler fra tid til anden blandede ægteskaber mellem danskere og indvandrede muslimer med positive benævnelser som ”spændende kulturmøde”, som ”forener det bedste fra begge kulturer”.

Men de undlader omhyggeligt at oplyse, at sådanne ægteskaber altid indgås på de muslimske indvandreres præmisser, hvilket indebærer garanti for, at ægteskabernes fælles børn kommer til at tilhøre Allah.

Hvis der er risiko eller chance for, at ægteskabets børn ikke bliver opdraget som muslimer, vil ægteskabet med stor sandsynlighed komme til at koste de unge livet.

Eksempelvis bragte Jyllands-Posten den 18. maj 2006 en sådan artikel om blandede ægteskaber, som efterlod det indtryk, at der var tale om parter, som forenedes på lige fod. Men virkeligheden er en ganske anden.

I artiklen præsenteres to ægteskaber mellem muslimske mænd og danske/kristne kvinder. I begge ægteskaber omskæres parrenes sønner i overensstemmelse med islams krav. Døtrene må selv bestemme, om de vil bære tørklæde, hedder det, og i begge ægteskaber er svinekød bandlyst.

Dernæst præsenteres vi for et ægteskab mellem en muslimsk kvinde og en dansk/kristen mand; - dvs. en tidligere dansk/kristen mand, - for manden var nødt til at konvertere til islam forinden.

Til sidst præsenteredes læserne for journalistægteparret Jens Harder Højbjerg og Rushy Rashid. Men man undlod omhyggeligt at fortælle, at Jens Harder Højbjerg konverterede til islam før ægteskabet blev indgået, at parrets søn omgående blev omskåret efter fødslen, og at det er forbudt sønnen at spise svinekød, når han er på besøg i faderens hjem.

Det og meget mere afsløredes i tv-udsendelsen Deadline 15/11 2003.

Hvad der sker, hvis ”kulturmødet” ikke foregår på islams præmisser, - hvis en kristen mand gifter sig med datteren af en muslim, kunne man læse i den britiske avis Daily Mail d. 26. maj.

Her fortælles om den pakistanske pige Zena og englænderen Jack, som i 1992 forelskede sig i hinanden, og som siden har været på flugt fra pigens familie.

I en kort telefonsamtale sagde en af Zenas brødre til Jack, at ”i vil ende på bunden af flere forskellige skraldebøtter, når vi får fat på jer”.

Jacks familie blev terroriseret, men turde ikke at vidne.

Pigens familie har brugt alle tricks for at få fat i dem. På et tidspunkt blev Zena arresteret af politiet, efter at hendes familie havde anmeldt hende for tyveri. Det lykkedes dog parret at overbevise politiet om den rette sammenhæng, hvorefter de atter var på flugt.

Parret tør ikke at få børn, for de vil aldrig turde at lade dem ude af syne.

Sådan foregår ”det berigende kulturmøde”, når det ikke kan finde sted på islams præmisser.

Mediernes skønmalerier bygger på en enøjet accept af intolerancen.

De blandede ægteskaber, som medierne præsenterer med benævnelser som ”berigende kulturmøde” eller ”spændende kulturmøde” er i virkeligheden udtryk for intolerancens triumf. De kan kun lykkes på intolerancens præmisser.

Disse ægteskabelige knæfald for intolerancen, som hver især kan tage sig tilforladelige ud, vil umærkeligt medføre, at den tolerante vestlige kultur med dens frihed, velstand og velfærd, efterhånden vil blive afløst af samfund byggende på den intolerante muslimske ideologi, som aldrig har bragt det store flertal af sine tilhængere andet end fattigdom og elendighed.

Muslimernes uvilje mod at acceptere ikke-muslimer som ligeværdige medmennesker og deres vilje til om nødvendigt at begå drab i denne forbindelse, er den mest markante nutidige form for racisme, - ikke bare i Danmarmk, men på verdensplan.

Alligevel nævner de talrige ”racisme”rapporter fra ECRI, CERD, EUMC og lignende foretagender, ikke dette problem med et ord.

Accept af familieskab med ”de andre” er lakmusprøven på al integration.

Mange danske hjem har budt en muslimsk svigersøn velkommen i familien.

Den Danske Forening har i mange år været på udkik efter ”undtagelsen, der bekræfter regelen”: en dansk kristen/ateistisk mand, som er blevet budt velkommen i et muslimsk hjem.

Vi har til dato ikke kunne opdrive et eneste eksempel.

Hvis der blandt læserne er nogen, der har kendskab til et sådant eksempel, hører vi gerne derom.