01.06.2006

Demokrati og Islam.

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Er demokrati mulig på en muslimsk baggrund???

 

  

Vestens ønske om at skabe demokrati i Irak, Afghanistan og i Palæstina er en svær opgave.

Det kan ende med, at de vestlige lande må opgive, - simpelthen fordi der ikke er folkelig  opbakning bag den demokratiske proces i de lande, man beskytter.

 Der er tale om fundamentalistiske islamiske regeringer, der foragter hele den vestlige levevis, de vestlige frihedsrettigheder, - herunder kvinders ligeberettigelse.

 At der i disse lande er en uddannet elite, som sætter pris på nogle af Vestens frihedsbegreber, er ikke tilstrækkeligt.

Det er en gammel erfaring, at der hvor fremmede militær-tropper ikke har befolkningens velvilje, - der må selv de største militærmagter på det lange stræk give op.

En erfaring USA gjorde i Sydvietnam, og Sovjet-magten i Afghanistan

 Tre dagblade har i maj givet udtryk for de dystre og kaotiske tilstande.

 

Den 21. maj skriver AL-Ahali-Iraq, fra Bagdad følgende: 

" -Kun ved retfærdige despoter kan Orienten skabe orden i sine riger. Har vi ikke desperat behov for en førsteklasses despotisk leder? Har det demokrati, vi har satset på, bragt os fred og sikkerhed? Har det afskaffet terrorisme? Er det ikke sådan, at de mange elendigheder, vi er vidne til, er selve demokratiets manifestationer?"

 Den 22. maj skriver Daily Times, fra ISLAMABAD følgende:

 " -Endnu engang oplever det sydlige Afghanistan vold fra Taleban-militsens side.

Snesevis er dræbt, og gentager det vante mønster sig, kan vi vente nye beskyldninger fra Kabul om, at der skulle findes elementer i Pakistans ledelse, der vil fastholde Taleban som mulig allieret og derfor bistår militsen i det skjulte.

 I lyset af disse beskyldninger må det undre, at Kabul modsætter sig Pakistans opførelse af et grænsehegn langs Durand-linjen, der kan hindre indtrængning fra pakistansk side.

 Kampenes genopblussen må snarere forstås ud fra Kabuls manglende evne til at kontrollere de militser og narkobaroner, der nu ser ud til at arbejde sammen. 

At Talebans optrapning falder sammen med indsættelsen af nye Nato- tropper i området er næppe heller noget tilfælde."

 Den 22. maj skriver Ha`aretz fra TEL AVIV følgende:

 " - Den forværrede sikkerhedssituation i Gaza rummer fare for en reel borgerkrig, der kan sprede sig til Vestbredden, sætte det palæstinensiske selvstyres overlevelse på spil og tilmed true Israel´s sikkerhed.

 Ansvaret må først og fremmest Hamas bære. Bevægelsen vandt et demokratisk valg og har dannet regering, men skal den følge demokratiske spilleregler, må den også overholde de aftaler, den tidligere regering har indgået.

 Trods alt er også selvstyrepræsident Mahmoud Abbas demokratisk valgt.

 Israel´s regering kan dog ikke frasige sig ansvar for udviklingen i Gaza og på Vestbredden.

 Den må straks finde måder at overføre de skattemidler, den inddriver på selvstyremyndighedernes vegne, til deres tiltænkte modtager, f.eks. ved at øremærke disse penge til indkøb af medicin til Gazas hospitaler og til lønninger til selvstyrets ansatte.

Trods alt er disse penge ikke israelske donationer, men palæstinensernes egne penge."

 

 Kilde: Dagbladet Information tirsdag den 23. maj 2006.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810