Politikere fra en bred vifte af partier har på det seneste udtrykt ønske om et forbud mod den muhamedanske organisation Hizb ut-Tahrir.

Det er overraskende, at dette ønske har tilslutning fra politikere, som tidligere har hilst fremmede kulturer velkomne som en berigelse af det danske samfund. Nu, da disse kulturer har etableret sig i Danmark, må deres udøvere altså alligevel ikke praktisere deres kultur.

Det kan man da kalde bondefangeri!

Forbud er et fremmedelement i dansk kultur. Forbud krænker dansk frihedstradition: ”Høje Nord, friheds hjem...”

Frihed forudsætter respekt for andres lige værdighed og ret til at være anderledes. 

Muhamedanere anser ikke ”vantro” for at være ligeværdige medmennesker. Intet sted i verden, hvor muhamedanere har magt, respekterer de andres ret til at være anderledes.

Derfor lader muhamedanere sig ikke indpasse i dansk kultur.

Derfor bør muhamedanere ikke have mulighed for at opnå permanent ophold i Danmark.

Derfor ønsker Den Danske Forening hjemsendelse af herboende muhamedanere.

Man kan med god ret spørge først og fremmest radikale politikere, hvorfor de først ønskede indvandring af muhamedanere for at opnå kulturel berigelse, når de bagefter ikke vil respektere den muhamedanske kultur. Kvindeundertrykkelse er en hjørnesten i muhamedansk kultur. Muhamedanisme uden kvindeundertrykkelse er en umulighed.

Dette indtil videre ubesvarede spørgsmål gør det relevant at kommentere et forslag, som Dansk Folkeparti fornyelig fremsatte om nedsættelse af en sandhedskommission. Den foreslåede kommission skulle kaste lys over samarbejdspolitikken under den tyske besættelse. 

Det er et uhyre interessant emne at få belyst. 

Men tiden er kort. 

Antallet af muhamedanere i Danmark og det øvrige Europa forøges i et forrygende tempo. Hvis der ikke omgående bliver grebet ind, vil danskerne være i mindretal om 30 år.

Samarbejdspolitikken under besættelsen interesserer ikke de skæggede mullaher, som til den tid vil have magten i Danmark, det fjerneste.

En sådan udredning vil være spildt ulejlighed.

Det er derimod presserende nødvendigt, at der snarest bliver nedsat en sandhedskommission til belysning af de seneste års udlændingepolitik. Der er mange spørgsmål, danskerne har krav på at få svar på. Vi kan starte med de helt jordnære:

• Hvorfor har politikerne skaffet de tyrkere, som sidste sommer myrdede en italiensk turist, til Danmark?
• Hvorfor har politikerne skaffet de somaliere, som forleden pryglede og brændemærkede en lille dreng i Valby, til Danmark?

• Hvorfor skal danske piger ikke længere have lov at gå ud om aftenen uden at skulle risikere at blive udsat for massevoldtægt?
• Hvorfor skal danske kvinder finde sig i at blive kaldt ”ludere” af udlændinge, som politikerne har skaffet til Danmark?
• Hvorfor skal danske drenge prygles og fratages deres mobiltelefoner?
• Hvorfor skal danske skolebørn kaldes ”danskersvin” i danske skoler? Og hvorfor må de ikke gå med et kors i en kæde om halsen?
• Hvorfor gør i det imod os???

Men der skal graves dybere:

• Hvorfor har ”eksperter” og ”medier” i årevis løjet om indvandringen og dens konsekvenser?
• I hvilken udstrækning er ”eksperter”, mediefolk og politikere blevet bestukket med petrodollars?
• Blev indvandringen iværksat på grund af trusler fra de muhamedanske olieproducerende lande?
• Hvad forestiller man sig vil ske, når muhamedanerne om 25-30 år overtager magten?
• Forbereder man flugtruter for de danskere, som ikke vil konvertere?

En sådan sandhedskommission kan formodentlig bringe fakta på bordet, som kan føre til, at katastrofen bliver afværget i tide.

Og så kan man grave i besættelsestiden, den kolde krig og alle mulige andre emner.

Men det forudsætter, at friheden er sikret.