
17.01.2025
Kristne forfølges i alle muslimske lande
Forfatter:
80 procent af verdens religiøst forfulgte er kristne. Det drejer sig om mere end 380 millioner kristne, der lever i lande hvor de bliver forfulgt alene på grund af deres tro.
Forfølgelsen af de kristne spænder fra alt lige fra diskrimination, vold, fordrivelse, overgreb og voldtægt af kristne kvinder til decideret etnisk udrensning hvor kristne dræbes alene på grund af deres tro.
Open Doors er en verdensomspændende organisation der forsøger at hjælpe og beskytte forfulgte kristne. Hvert år udgiver Open Doors en såkaldt ”World Watch List” over de 50 lande hvor forfølgelsen af kristne er mest udbredt.
World Watch List for 2025 er netop udkommet. 44 af de 50 lande hvor kristne er mest forfulgte er alle islamiske lande.
Her i Danmark er 9 ud af de 10 lande, vi modtager flest indvandrere fra, islamiske lande. Kun Ukraine udgør en undtagelse.
7 ud af de 10 lande vi modtager flest indvandrere fra er alle at finde på listen over de 50 lande hvor forfølgelsen af kristne er værst. Det drejer sig om følgende lande samt deres placering på listen.
Tyrkiet: Nummer 45 på listen.
Syrien: Nummer 18 på listen.
Irak: Nummer 17 på listen.
Pakistan: Nummer 8 på listen.
Iran: Nummer 9 på listen.
Afghanistan: Nummer 10 på listen.
Somalia: Nummer 2 på listen.
Se listen her >>>
|