23.10.2021

Indvandringens pris - i kroner

Forfatter:

Svarer til mere end 2 Storebæltsbroer - hvert år

Storebæltsbroen inkl. vej og baneanlæg kostede ca. 40 mia. kr. i 2021-værdi.

https://sundogbaelt.dk/hvad-kostede-storebaeltsbroen/

De muslimske indvandrere koster danskerne mere end det dobbelte - hvert år.

Den følgende artikel er lånt fra Den Korte Avis.

Af Bent Jensen

I den offentlige debat figurerer to tal, det ene er på godt 30. milliarder kr. hvert år og det andet på godt 90 milliarder. Det er jo immervæk en betydelig forskel, og det er vel at mærke ikke en éngangsudgift, men en milliardudgift hvert eneste år.

Hvordan kan der være så stor uenighed om dette årlige milliardbeløb til ikke-vestlige indvandrere? Kort fortalt skyldes det forskellige beregningsmåder, så spørgsmålet er, hvilken beregningsmåde er mest retvisende.

Før jeg kommer ind på dette spørgsmål, vil jeg gøre opmærksom på, at begrebet ”ikke-vestlige indvandrere” er misvisende. Indvandrere fra ikke vestlige lande som Kina, Vietnam og Rusland adskiller sig markant fra muslimske indvandrere fra Mellemøsten, Afghanistan og Nordafrika. Det ved alle faktisk godt, men hvorfor så bruge denne misvisende betegnelse? Alle kender naturligvis svaret: Vi må ikke diskriminere, selv om det bidrager til manglende forståelse af problemet. Men faktisk har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye gjort opmærksom på det misvisende og derfor ubrugelige i udtrykket ”ikke-vestlige”.

En gruppe, der kalder sig TjekDet, tog i 2019 i en tendentiøs kommentar afstand fra en blogger, der havde gjort opmærksom på, at udgiften (dengang) var på 84 milliarder kroner årligt – ”Blogger ser stort på ikke-vestlige indvandreres bidrag til statskassen”, hed overskriften. Bloggerens tal var ganske vist oplyst af Finansministeriets beregning af udgifter til forskellige befolkningsgrupper i 2015. Men, skriver Faktatjek triumferende, der er tale om bruttotallet, hvori ikke indgår de indtægter, som ”ikke-vestlige” indvandrere bidrager med. De faktiske udgifter er derfor ”kun” 36 milliarder kr. årligt.

TjekDet har fundet frem til tre forskere, som alle afviser bloggerens bruttotal. En pensioneret professor i økonomi kalder det ligefrem noget ”vrøvl” at bruge bruttoudgifterne. En seniorforsker ved Rockwool-fonden og en adjunkt ved Aalborg Universitet siger også, at det relevante tal er nettobeløbet, hvor statens indtægter er fratrukket statens udgifter til indvandrere fra ”ikke-vestlige” lande.

TjekDet har bedt bloggeren om en kommentar, og han siger fuldkommen korrekt, at det relevante tal er statens bruttoudgifter, fordi alle andre statslige udgifter også opgøres som bruttotal. Bloggeren nævner statens udgifter til folkepension, ældrepleje og hospitaler. Det er derfor manipulation, når man mht. udgifter til ”ikke-vestlige” indvandrere gør en undtagelse og kun oplyser nettotallet.

Når politikerne forhandler om den årlige finanslov og dens mange poster, er det naturligvis også de faktiske udgifter, som staten skal afholde til forsvaret, Det Kgl. Teater og andre statslige institutioner, der forhandles om – ikke, hvad der skal fratrækkes i form af den skat, soldaterne og skuespillerne betaler.

TjekDet bringer i øvrigt en interessant sammenligning mellem forskellige befolkningsgruppers årlige belastning af hhv. bidrag til statskassen opgjort af Finansministeriet i 2018-kroner (og hvori er modregnet de skatter, som de forskellige grupper har indbetalt):

1) Ikke-vestlige” – dvs. muslimske – indvandrere og deres efterkommere udgjorde i 2018 ”en varig udgift på de offentlige finanser på 33 milliarder kroner pr. år.

2) Vestlige indvandrere og deres efterkommere bidrager med en varig nettoindtægt på 14 milliarder kroner pr. år.

3) Personer med dansk oprindelse indebærer en varig nettoindtægt på 46 milliarder kroner pr. år.

Konklusion: For at kunne sammenligne statens udgifter til forskellige områder er det relevante tal bruttoudgifterne, dvs. det beløb staten skal afholde i det løbende finansår. Det er da også det beløb, der opføres på den årlige finanslov. Men selv når man sammenligner nettoudgifterne, er der enorme forskelle mellem på den ene side gruppen af muslimske indvandrere og på den anden side vestlige indvandrere. Allerstørst er forskellen mellem muslimske indvandrere og danskere. Her udgør forskellen hele 79 milliarder kroner årligt.

P.S. Jeg ved ikke, hvordan Finansministeriet udregner de varige udgifter til muslimske indvandrere, men jeg kunne forestille mig, at meget væsentlige udgifter til politi, retsvæsen og kriminalforsorg (fængsler) ikke indgår i beløbet. De udregnede udgifter udgør i så fald et minimumsbeløb, der er mindre end de reelle udgifter.

Jeg har nu fået bekræftet, at disse udgifter og mange andre IKKE er indregnet i de faktiske udgifter.

Seneste INDSIGT-UDSYN

Den seneste udgave af INDSIGT-UDSYN er sendt ud til vores abonnementer og medlemmer. Du kan læse den forrige.

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810