19.01.2021

En trussel mod Danmark

Forfatter: SCA

En rapport om 2020 fra Danmarks Statistik gør status over indvandrernes og efterkommernes forhold til arbejdsmarkedet, ulighed og kriminalitet mv.

En trussel mod Danmark

”Det er Værd at bemærke, at den type analyser ikke blev lavet i de fire år, hvor Helle Thorning var statsminister og de radikale var en del af regeringen.

De radikale satte sig imod beregninger af indvandringens omkostninger.”

En rapport om 2020 fra Danmarks Statistik gør status over indvandrernes og efterkommernes forhold til arbejdsmarkedet, skolen og uddannelserne samt indkomst, ulighed og kriminalitet.

Det katastrofale forhold, der kan udledes af rapporten, er, at problemerne for og med indvandrere fra såkaldt ikkevestlige lande tegner til at gå i arv, ikke bare for deres børn – i statistikken betegnet efterkommere – men også til deres børnebørn, altså efterkommernes børn, selvom begge grupper er født og opvokset i Danmark.

Karaktererne for såvel efterkommere som børn af efterkommere ligger altså klart under niveauerne for drenge og piger med dansk oprindelse. De to største grupper af efterkommere og børn af efterkommere, som har baggrund i Tyrkiet og Libanon, ligger i bunden for både drenge og piger med en forskel til danske børn på cirka to point på syvtrinsskalaen.

Nye beregninger fra Danmarks Statistik samler tallene for Mellemøsten, Nordafrika, Afghanistan og Pakistan (MENAP-landene), samt Tyrkiet (fordi der er særlig mange personer med tyrkisk oprindelse i Danmark, mere end 70.000). Tallene viser, »at:

# 4,6 procent af unge 15-29-årige mænd fra MENAP-landene og Tyrkiet i 2018 var dømt for straffelovsovertrædelser.

# Kun 42 procent af 25-64-årige kvinder fra MENAP-landene og Tyrkiet i 2018 var i arbejde.

Finansministeriets økonomiske analyse Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2017 viser, at indvandrere og efterkommere fra MENAP-landene og Tyrkiet i 2017 i gennemsnit kostede cirka tre gange mere pr. person for de offentlige finanser end indvandrere og efterkommere fra de øvrige ikkevestlige lande. 

Det var denne beregning, De Radikale ikke ønskede at få frem i offentligheden.

Antallet af børn af ikkevestlige efterkommere vil vokse kraftigt i de kommende år, viser Danmarks Statistiks tal.  I nogle dele af landet mere end i andre dele. I Ishøj var 61 procent af nyfødte i 2019 fra ikkevestlige lande. I flere andre vestegnskommuner var tallet over 50 procent.

Enklaver med befolkningsflertal med oprindelse i Stormellemøsten kan gradvis opstå

 

Uddrag af artikel i Weekendavisen #3 s. 9 incl. Mine ændringer/tilføjelser / SCA

Seneste INDSIGT-UDSYN

Den seneste udgave af INDSIGT-UDSYN er sendt ud til vores abonnementer og medlemmer. Du kan læse den forrige.

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810