FALSKE ARGUMENTER FOR INDVANDRINGEN

De lyder godt - men er hule:


"Vi skal vise næstekærlighed og hjælpe mennesker i nød!"

Ja, naturligvis skal vi det. Men vi skal yde hjælpen således, at vi hjælper flest muligt bedst muligt for de penge, vi har at hjælpe med. For det beløb, blot en enkelt flygtning her i landet koster det danske samfund årligt, kunne der i samme periode sikres mere end 50 afrikanske børn, mad, tøj, medicin og en skolegang, der skabte dem et håb for fremtiden. Den nuværende politik er forbryderisk over for de mange nødlidende uden i verden. Den indebærer nemlig, at vi opbruger vore hjælpemuligheder på relativt mennesker - fortrinsvis dem, der har råd til at flygte hertil. Det er altså oven i købet i stor udstrækning de forkerte, vi bruger pengene på. Den politik, der trækker de nødlidende her til landet, er god for bistandsorganisationerne og de efterhånden mange, der lever af at arbejde med indvandrere herhjemme. Men den fortjener ikke at blive kaldt human og næstekærlig.

Dernæst skal vi i øvrigt huske, at hovedparten af indvandrerne ikke er kommet med en flygtningebaggrund. De er kommet f.eks. i henhold til reglerne om familiesammenføringer med gæstearbejdere (bl.a. i kraft af tvangsægteskaber).

Det har intet humanitært formål at lukke sådanne indvandrere ind.

Men de kredse, der ønsker en fortsat indvandring, er naturligvis interesserede i at få folk til at tro, at alle indvandrere er flygtninge.


"Hellere tage ti bekvemmelighedsflygtninge for meget end én ægte flygtning for lidt. Og man kan jo ikke med sikkerhed skille de ægte flygtninge fra de uægte!"

Man kan udmærket henvise asylansøgere til at stille sig ind i køen i FN's flygtningelejre, indtil det bliver deres tur. Eller man kan anvise dem ophold i en lukket lejr hos os i en lang periode under sociale vilkår, der ikke er bedre end i deres hjemland. For så vil bekvemmelighedsflygtningene nemlig ikke mere have nogen interesse i at komme. Og for hver eneste bekvemmelighedsflygtning, vi hjælper med de store beløb, dette koster ud fra nugældende regler, ville der kunne underholdes talrige nødlidende ude i verden.


"Vi har internationalt påtaget os forpligtelser til at modtage de fremmede og give flygtninge asyl! Det kan vi vel ikke løbe fra?"

Dette er en af de skrøner, fortalerne for indvandringspolitikken efterhånden har fået mange til at tro på. Vi har ingen international pligt til at modtage fremmedarbejderne eller "gæstearbejderne", som fortsat er langt den største fremmedgruppe og den gruppe, der vokser hurtigst. Og hvad angår "flygtninge", så giver vi i dag asyl til mange andre end dem, FN-konventionen definerer som flygtninge (og som den i øvrigt ikke pålægger os nogen pligt at modtage). Vi har også før den nuværende masseindvandring, som vor egen forkert indrettede lovgivning har muliggjort, givet asyl til enkeltpersoner, som var virkeligt forfulgte og ikke havde nærmere asylmuligheder, og det bør vi selvfølgelig stadig kunne.


"Om gæstearbejderne: - Vi inviterede dem jo selv!"

Ja, nogle af dem blev inviteret til at arbejde så længe, der var arbejde, mens mange andre kom illegalt. Ikke blot er de blevet, efter at der opstod arbejdsløshed. Deres antal er også mangedoblet i denne periode med arbejdsløshed.


"Om flygtningene - hvad skal vi da gøre, når deres hjemlande ikke vil tage dem tilbage?"

Vi står i samme situation som efter 2. verdenskrig, hvor et meget stort antal tyske flygtninge kom hertil. Dem gav vi ophold i lejre, indtil de kunne vende hjem. Derimod stillede vi dem ikke i udsigt, at de kunne blive her for tid og evighed. Efterhånden rejste de så hjem. Hvorfor skal nutidens masseflygtninge stilles bedre? Hvis de kun kan regne med at få ophold i lejre her, indtil de kan komme hjem, vil alle de af dem, der blot søger bedre økonomiske forhold, ikke have noget at komme efter. Og hvis de, der allerede er her, opdager, at de ikke kan regne med at slå sig ned her for bestandig, og de henvises til flygtningelejre, vil de fleste selv finde udvej for at vende hjem.


"Det er jo ikke ret mange i forhold til antallet af danskere!"

Nej, måske endnu ikke de fleste steder, men de vokser i antal med en enorm hast. Ulykker, der ved forudseenhed kan undgås, er ikke ulykker, men dumheder. Vi er forpligtet til at føre en politik, som tager højde for fremtiden, og som ikke bliver en forbandelse for vore børn og efterkommere.

I øvrigt er de officielle opgørelser over antallet af fremmede kunstigt nedskrevne. Kig ud på gaden og tænk over, hvad du ser!


"Folk skal kunne leve sammen med deres familie. Derfor skal indvandrere og flygtninge have ret til at få familien hertil!"

En af metoderne til at skaffe sig opholdstilladelse er at indgå ægteskab med en person, der allerede har opholdstilladelse (eller med en dansk statsborger). Efter få år kan den nytilkomne brud eller brudgom opnå varig opholdstilladelse - uanset eventuel skilsmisse. For at undgå fupægteskaber og misbrug af naive ægteskabssøgende er det nødvendigt at stille krav bl.a. om meget lang tids ophold her i landet, førend opholdstilladelse fortsat gives, uanset skilsmisse. Og indvandrere, der vil gifte sig med én hjemmefra, kan gøre det hjemme!


"Indvandrerne bestrider arbejdsopgaver, danskerne ikke vil have!"

Det er en påstand, som - stort set - er usand. Bortset herfra er det usundt at tage folk ind til at gøre arbejde, man ikke selv gider udføre, for derefter selv at gå på understøttelse. Hvis dette virkelig sker, er det snarere understøttelsen af arbejdsløse eller formen og indholdet af arbejdsopgaverne, der bør laves om.


"Indvandringen vil tjene til at udligne folkeslagene og dermed skabe mere fred i verden!"

Tværtimod. Den indvandring, som nu foregår i Vesteuropa, vil skabe talløse nye etniske konflikter. Hvis nogen overhovedet bliver udlignede, vil det i øvrigt være vore efterkommere, sådan som indvandringshastigheden er nu. Føler du, at du har lov til at træffe en sådan beslutning på dine efterkommeres vegne? Husk, at det ikke bliver dig, der kommer til at betale prisen, hvis du vurderer forkert!


"Indvandrerne udgør de mest aktive og driftige fra deres hjemlande, derfor vil de gavne os!"

Er det rimeligt at trække de mest aktive og driftige indbyggere ud af de underudviklede lande? Vil vore egne efterkommere mon føle sig godt tilpas ved at skulle konkurrere på egen jord med de mest aktive og driftige fra alverdens lande? Hvordan vil tilværelsen mon så blive for en dansker i Danmark?


"Indvandring er nødvendig for at opretholde befolkningstallet i Danmark!"

Det vil altså sige, at den generation, som havde så travlt med at skaffe sig velfærdsgoder, at den glemte at få tilstrækkeligt mange børn, nu vil påføre sine for få efterkommere alle de problemer, som indvandringen fra helt andre kulturer afføder! I øvrigt kan Danmark udmærket klare sig med en mindre befolkning. Verden er i forvejen overbefolket, og vi har tidligere i historien været langt færre. En befolkningsnedgang hos os vil bl.a. indebære en hårdt tiltrængt aflastning af miljøet.


"Indvandring er nødvendig for at få arbejdskraft nok, efterhånden som danskerne får flere og flere ældre!"

Foreløbig er her altså flere hundrede tusinde danskere, som enten er på arbejdsløshedsdagpenge eller under de særlige efterløns-, orlovs- og lignende ordninger, som er skabt for at nedbringe ledigheden. Med de store teknologiske landvindinger, som overflødiggør menneskelig arbejdskraft, bliver der næppe behov for import af arbejdskraft udefra foreløbig. - Bortset herfra er det da helt uholdbart at masseimportere en arbejdskraft, som på grund af sine afvigende kulturnormer må forventes at ville udvikle sig til at blive en enorm belastning for samfundet på længere sigt.


"Indvandrerne kan sælge Danmark ude i verden, de gavner vor eksport!"

Sådanne kontakter kunne vi også opnå uden at lade handelsagenterne slå sig ned hos os. Vi behøver i øvrigt slet ikke et så overvældende stort antal agenter, og de fleste af indvandrerne er ganske uegnede til den slags arbejde.


"Indvandringen er en uundgåelig følge af udviklingen i verden. Vi må bøje os for den kendsgerning, at de fremmede vil komme på den ene eller den anden måde!"

Samme argument anvendtes, da Hitler bankede på de vestlige demokratiers dør. Der indvandrer ikke flere til Danmark, end vi selv tillader at komme ind! Det, der sker i disse år, er ikke uundgåeligt.


"Det er en udfordring at blive konfronteret med fremmede kulturer, og hvis vor egen kultur er stærk nok, skal den nok klare sig!"

Gode kulturer kan selvsagt udmærket bukke under for intolerante kulturer - ikke mindst, såfremt disse råder over det største antal mennesker dér, hvor konfrontationen opstår. Det vil ikke nødvendigvis være den bedste kultur, der overlever, men snarere den, der kan mobilisere det største antal børnefødsler. Vi har ingen ret til at eksperimentere med vore efterkommere på den måde.


"Islam er en religion som alle andre, og den skal der også være plads til hos os!"

Ja - gennem overtalelse og mission, men ikke gennem kollektiv indvandring og kolonisering. Skal der i øvrigt også være plads til flerkoneri, kvindediskriminering, lemlæstende straffe, drab på frafaldne og tilsidesættelse af vort demokratiske system, fordi Koranen skal være den højeste lov?


"De vil blive integrerede - vi er alle indvandrere!"

Der er aldrig før, så langt vor historie rækker tilbage, kommet så mange indvandrere med så fremmede kulturtræk på så kort tid. Den samlede mængde indvandrere i de sidste 300 år op til slutningen af 60-erne anslås at være under 20.000 - og langt de fleste er kommet fra beslægtede kulturområder (se undersøgelsen offentliggjort i Danskeren nr. 3 1995). Al erfaring viser, at indvandrere, som kommer i stort tal og med helt fremmed baggrund ikke vil blive integrerede, men derimod skaber deres egne samfund. Dette avler ufred og etniske konflikter.


"Min familie kom fra Tyskland/Grønland/var jøder....!"

De indvandrergrupper, vi har fået indtil nyere tid, har været fåtallige, de er ikke vokset ukontrollerbart, og de har indpasset sig i det danske samfund. De grupper, der kommer fra den 3. verden i dag, er derimod talrige, de vokser eksplosivt, og de har en helt anden livsopfattelse end danskerne. I Jugoslavien er det f.eks. ikke lykkedes gennem 500 år at skabe fred mellem muslimer og kristne. Hvordan kan nogen så tro, at det skulle gå bedre her?


"Hvis vi blot gør noget mere for at integrere dem, vil der ikke blive problemer!"

Uanset om integrationen måtte lykkes, er der ganske simpelt ikke plads i Danmark til alle de mennesker, der trænger sig på udefra. Og jo flere vi integrerer og gør til "danskere", desto flere er der til at forlange slægtninge herop fra deres hjemlande! Vi ville heller ikke kunne klare en så stor tilstrømning fra f.eks. det kulturelt nærtstående Østeuropa, som den, der kommer nu fra Den 3. Verden.


"De vil tilføre os værdifulde kulturtræk!"

Denne inspiration vil vi også kunne få uden at lade de fremmede slå sig ned her. Så har vi oven i købet muligheden for at forkaste de kulturtræk, vi ikke bryder os om, og som ikke passer ind i vort mønster, f.eks. diskriminering og undertrykkelse af kvinder, tvangsbortgifte af døtre og den slags. Det er jo langtfra alle fremmede kulturtræk, der er lige tiltalende. Hvordan skal vi også i det lange løb få samfundet til at fungere, hvis det udvikler sig til et virvar af forskellige skikke med hensyn til f.eks. spiseforbud og andre tabuer, forskellige hviletider, helligdage o.s.v., o.s.v.


"Indvandringsmodstanderne lugter af brun sovs, navlebeskuelse o.s.v. Man skal ikke lukke døren til verden!"

Nej, men man skal heller ikke bare slå den op på vid gab. Dette informationsmateriale er forfattet bl.a. af personer med bred international baggrund. Er de, der taler så foragteligt om vore egne forhold og livsanskuelser, overhovedet klar over, hvordan der er ude i verden uden for de sædvanlige turiststeder? Véd de, hvad der foregår dér? Man beviser ikke sin internationale horisont ved at kaste vrag på det, der er skabt i Danmark. Det, man beviser på den måde, er derimod, at man overhovedet ikke har nogen international erfaring, men lever i en lilleverden og måber imponeret over alt fremmed.


"Man bør være tolerant over for fremmede!"

Ja, naturligvis! Men dette er da ikke ensbetydende med, at man skal tåle, at fremmede slår sig ned her i hundredtusindvis. Man skal også være gæstfri. Men man er ikke nødvendigvis ugæstfri, fordi man forlanger, at gæsterne forlader ens hjem, når gæstebuddet er overstået! Vore gæster har deres hjem, ligesom vi har vores, og vi har alle ret til at forlange vort hjem respekteret.


"Det er ikke rimeligt at gøre indvandrerne til syndebukke, blot fordi vi har økonomisk trange tider!"

Nej, og det er heller ikke det, der er tale om. Det er uforsvarligt at lade indvandringen fortsætte, når den koster penge, som vi ikke har. Det er også hensynsløst at bruge unødvendige penge på fremmede uden reel flygtningebaggrund, når vi selv har gamle, syge, arbejdsløse og unge uddannelsessøgende at tage os af, og som vi derved berøver den nødvendige hjælp. Det er under de nuværende forhold ikke urimeligt at forlange, at "gæster", der ikke har noget at gøre her, rejser hjem. Kravet herom er ikke udtryk for, at vi gør gæsterne til syndebukke.


"Det er umoralsk at hetze de fremmede!"

Det er ikke umoralsk at oplyse, hvad de faktiske problemer er, som vi står over for, så at vælgerne kan tage stilling til dem, og så vi kan håbe at få dem løst, inden de løber ud af kontrol. Derimod er det hamrende umoralsk at stikke hovedet i busken og overlade en bunke måske endog til den tid endog uløselige problemer til vore efterkommere.


"Indvandringsmodstanderne er højreorienterede!"

Vrøvl. F.eks. har Den Danske Forening og Dansk Folkeparti tilslutning fra netop de grupper, der traditionel knyttede sig til arbejderbevægelsen. Denne har imidlertid ganske svigtet i denne sag. En socialistisk eller socialt solidarisk grundholdning og en følelse af forpligtelse til international solidaritet medfører ikke, at man skal lukke øjnene for de problemer, indvandringen skaber, og ødelægge sit eget land. Sådanne holdninger tilsiger tværtimod, at man lukker øjnene op og hjælper på den måde, som er mest effektiv, i stedet for på den måde, de humanitære organisationers smarte reklamefolk fremstiller som den bedste.


"Det er racisme at vende sig imod indvandringen!"

En racist er efter ordbogen en person, der tror på sin egen "races" overlegenhed. Alle stater kontrollerer indvandring. Det er ikke racisme, når et land begrænser indvandringsmulighederne fra overbefolkede verdensdele, som indbyggerne "flygter" bort fra for at søge lettere og rigere livsbetingelser andre steder. Det er dem, der har fordele af indvandringen til Danmark, som er begyndt at kalde forsøgene på at stoppe den slags for racisme. De prøver at give ordet et nyt indhold for derved at skræmme folk fra at protestere.


"De, der modsætter sig indvandringen, er fremmedhadere!"

Man bliver ikke fremmedhader ved at modsætte sig, at store mængder af fremmede mennesker maser sig ind i ens land! Der er forskel på en naturlig kulturudveksling formidlet af individuelle tilrejsende og så den masseimmigration, vi oplever i disse år. Denne indtrængen er det fejt over for vore efterkommere ikke at modsætte sig.


"De, der argumenterer imod indvandringen og offentliggør oplysninger, der viser dennes negative sider, giver da i hvert fald næring til "racisme og fremmedhad!"

Hvis ikke man bringer alle sider af sagen op på bordet i tide, således at offentlighed og politikere kan rette kursen ind i overensstemmelse med de faktiske forhold, vil der før eller siden opstå en eksplosion, d.v.s. netop den konfrontation, som helst skulle undgås. Sker dette, vil mange blive ægte racister og fremmedhadere, fordi de vil føle, at det er den eneste måde, på hvilken de kan forsvare sig imod urimelig indtrængen. De virkelige racismemagere og gødere af fremmedhad er dem, der vil undertrykke kendsgerningerne om indvandringen, og som derved bidrager til, at den løber løbsk!


"Mit adoptivbarn er asiat, jeg kender en neger, jeg blev gæstfrit behandlet af lokalbefolkningen under min sidste rejse til Tyrkiet!"

Hvad i alverden har dette overhovedet med sagen at gøre? Problemet er ikke et raceproblem. Og hvad tyrkerne gør i Tyrkiet, hvortil ingen indvandrere søger, kan ikke være målestok for, hvad vi skal gøre hos os. I øvrigt er en indvandringspolitik, som tager højde for de problemer, overbefolkningen i visse dele af verden medfører, ikke udtryk for manglende gæstfrihed. Den er blot udtryk for, at gæster nu engang er gæster, og at gæster skal tage hjem, når gæstebuddet er forbi.


"Vi har fået mange værdifulde ting udefra: Juletræet kommer f.eks. fra Tyskland, rigsvåbenet har løver, og de er fra Afrika, og Dannebrog blev hentet i Estland!"

Hvad i alverden har det overhovedet med sagen at gøre? Vi skal naturligvis hente det ude, vi finder godt. Men dette er jo dog ikke nogen anledning til at lade alverdens folkeslag slå sig ned her med alle de problemer, dette vil skabe.


"Vi var selv glade for at kunne rejse til Sverige under krigen!"

Der var små 18.000 danskere, som flygtede til det kulturelt nærtstående naboland Sverige under krigen. Og de rejste tilbage til Danmark efter krigen. Langt de fleste af de indvandrere og flygtninge, der kommer til Danmark nu, kommer for at blive. Og der kommer mange flere end antallet af danskere i Sverige under krigen.


"Vi skylder dem det - Vesten har udsuget den 3. verden!"

Alle har gennem alle tider udsuget hinanden. Skal vore børn undgælde for, hvad folk i de øvrige europæiske lande gjorde for mange år siden? I øvrigt er argumentet skævt. Nøden ude i verden er i hovedsagen opstået efter kolonitiden, der ikke udelukkende betød en udsugning, men også medførte mange fremskridt i levevilkår og andet.