HVAD BØR DU GØRE?

DEN, DER TIER, SAMTYKKER
Det er så nemt bare at følge strømmen og den tankeløse snak om "nazisme", "racisme", "fremmedhad" o.s.v. Men man bliver nu engang ikke ekstremist af at lade sig lede af anstændigheden og sin sunde fornuft. Beskyldningerne er opfundet for at skræmme folk fra at kritisere det, der foregår, og beskytte den gode forretning for dem, der tjener penge på indvandringen.

Vi står over for en af de største trusler nogensinde mod alt det, der er skabt hos os, og imod hele vor leveform. Men truslen er snigende. Det er ikke en militær magt, som med vold trænger ind i landet. Kun umærkeligt bliver truslen større og større. Derfor er det fristende at lade stå til.

Den, der lader stå til, godkender imidlertid det, der sker. For loven har allerede lagt Danmark åbent - "indvandringsstoppet" virker ikke. Og alle statens midler er sat ind på en måde, som understøtter indvandringen. Milliardbeløb står til rådighed herfor. Tusinder er ansat i jobs, som holder indvandringen i gang.

* Derfor er det nødvendigt, at du gør noget for at få udviklingen vendt.

* Den Danske Forening har brug for dit medlemskab til at sikre, at advarslerne kan blive set og hørt.

* Foreningen har brug for dig til at hjælpe med at presse på over for politikere, myndigheder og presse.

* Foreningen har brug for penge, oplysninger og medlemskaber. Uden apparat kan kampen ikke vindes.

Men frem for alt:

* Tag det roligt!

Lad dig ikke provokere.

* Bær ikke løgnen videre!

Lad være med at eftersnakke indvandringslobbyen. Deltag ikke i sværtning af gode danske mænd og kvinder.

* Gør civil modstand!

Sig din mening overalt. Protestér over for politikere og myndigheder, hver gang du har en chance. Lad være med at gøre noget, som hjælper ubudne gæster til at bosætte sig her. Boykot indvandringslobbyen.

* Stem rigtigt!

Mange politikere søger at høste gevinst ved at fortælle, de vil stramme udlændingeloven. Stol ikke på tomme løfter! Er der ikke i dit gamle parti en politiker, som i handling arbejder for den nødvendige politik, gå da til det nærmeste parti, hvor du finder en. Lad dig ikke skræmme af påstande om stemmespild.

* Stol ikke blindt på medierne!

Pressens oplysninger om indvandringen er ofte mangelfulde. Dens information om de organiserede modstandere af indvandringen er i de fleste tilfælde usand eller stærkt misvisende.

* Hold dig informeret!

Tegn i al fald abonnement på DANSKEREN - ligesom Den Danske Forenings modstandere gør - så du ikke skal famle i blinde.