VELKOMMEN
HVEM ER VI?
KORT SAGT
AKTUELT
HJEMSENDELSER
FAKTA
DANSKEREN
CITATER
DISSIDENTLITTERATUR
DDF-BØGER
LINKS
F A Q
DANMARKSFONDEN
KOMMENDE MØDER


13.11.2005

Formanden for Minoritetspartiet anmeldt for opfordring til vold

Forfatter: Red.

Formanden for Minoritetspartiet Rune Engelbreth Larsen anmeldes til statsadvokaten for opfordring til vold.

Det har han gjort på partiets hjemmeside og i et indlæg i Jyllands-Posten 6. oktober, hvor han opfordrer til at bekæmpe Dansk Folkeparti "med sværdet og med pennen". At der ikke er tvivl om, hvordan udtrykket "med sværdet" skal fortolkes, fremgår af en udtalelse fra samme Rune Engelbreth Larsen i FAKLEN nr. 14, januar 2000, hvor han var medredaktør.

Her opfordrede han indvandrerne til at bevæbne sig. SÅDAN ANSKAFFER DU DIG LEGALT EN PISTOL, hed hans artikel.

På denne baggrund føler Geoffrey Cain som medlem af Dansk Folkeparti - et parti som Engelbreth Larsen omtaler som en cancer - at han og resten af partiet trues med fysisk vold. Samtidig støttes anmeldelsen af kandidat til Borgerrepræsentationen for Venstre, Kim Eskildsen.

Sammen udtaler de to anmeldere: 'det er skræmmende og intimiderende, når politikere opfordrer til vold mod politiske modstandere og pakker det ind i en pseudoforklaring om 'selvforsvar'. Vi har senest set i Frankrig, hvorledes den letantændelige indvandrerungdom kan sætte gaderne i brand. Vi betragter derfor Engelbreths udtalelser som direkte uansvarlige og som en potentiel katalysator for raceuroligheder, noget der også er forekommet i Århus i de seneste uger.

Det er vores håb, at myndighederne vil trække en klar streg i sandet og sidestille opfordring til vold og mord, med handlinger der fører til dette.

Pim Fortuyn og Itzhak Rabin blev myrdet fordi uansvarlige politikere piskede en hadsk stemning op. Det kan også ske i Danmark.

 

Geoffrey Cain, cand. mag. et art., Formand for Raoul Wallenberg Foreningen, Medlem af Demografisk Råd, medlem af Dansk Folkeparti

Kim Eskildsen, cand. scient. Pol. Formand for Venstres Integrationsudvalg i København og kandidat til Borgerrepræsentationen

Kan kontaktes for yderligere kommentarer på: 29 82 79 85 og

kim_eskildsen@hotmail.com