09.05.2010
Om igen Kim!!
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Om igen Kim!!
Danmark folkekære sangskjald Kim Larsen har været ude med riven, og kalder Danmarks tilstedeværelse med militære tropper i Afghanistan, som en besættelse på linje med den nazistiske besættelse af Danmark under Anden Verdenskrig.
For det første, er danske soldaters tilstedeværelse i Afghanistan baseret på et FN-mandat, og på initiativ af den afghanske Regering.
Dernæst er der den forskel, at fjenden er en totalitær islamisk bevægelse ved navn Taleban, der det seneste årti har destabiliseret store dele af Verden.
Dernæst forsøger Taleban at generobre magten i Afghanistan og undertrykke størstedelen af landets indbyggere. Her især kvinderne.
Når det gælder Danmark, skal vi huske, at Taleban-bevægelsen har placeret Danmark som terror mål nr. 2, lige efter USA.
Det er derfor vigtigt for Danmark, at vi ikke alene overlader denne konkrete trussel til andre nationer. Vi må naturligvis som nation, - selv deltage, med alle de omkostninger der er forbundet hermed.
Det betyder kamp med krudt og kugler. Det indebærer tab af unge danske soldater, som vi ikke kan ære nok!!
Det betyder krig, - og krig, kan være en nødvendighed, - med mindre man vælger en skinfred og bukker for totalitære kræfter. Opgaven i Afghanistan er enkelt. Det gælder om at nedkæmpe, - det vil sige at dræbe så mange Taleban-krigere som muligt.
Her er Kim Larsen ikke enig. ”Det giver mig kuldegysninger af rædsel og skam over mit eget land.” Siger sangskjalden.
Det er den samme melodi, som da debatten omkring opstillingen af de 530 raketter var oppe at vende.
Det var under Ronald Reagans kløgtige administration, som i kraft af denne beslutning fik det totalitære Sovjetunionen til at brase sammen, af den enkelte grund, at man ikke længere havde økonomi til at være med i våben-kapløbet.
Det var Larsen også imod: Jeg talte med ham om det på Eydes Kælder i Horsens, for snart mange år siden over et krus øl.
Vi skal ha fred sagde Larsen, - det var han ikke ene om.
De store fredsbevægelser gjorde hvad de kunne, for at underminere Danmarks Forsvar, - det lykkedes heldigvis ikke.
Poul Vinther Jensen
Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten den 8. Maj 2010.
Fremhævelse:PVJ.
|