08.05.2010
"Bikini eller Burka". Ny bog - måske?
Forfatter: Åse Clausen Bjerg
Sidste efterår lancerede jeg et tilbud om foredrag, både i medborgerhuse og i FOF og i Ældresagen, som hed "Er det bikini eller burka, der gør kvinder frie?, og man skulle tro, at den overskrift kunne trække folk til huse. Det kan de måske også, men der blev lagt en spærring i vejen. Et eneste medborgerhus svarede og mente ikke, at mine meninger var korrekte nok, de øvrige medborgerhuse undlod at svare,og en lokal FOF svarede, at de måske ville vende tilbage, hvis... og ældresagen svarede slet ikke. Emnet er tilsyneladende betændt, og jeg er af den overbevisning, at dette emne må bringe sindene i kog, for folk ved ikke noget om kvinders forhold i islam, og hvad blandede ægteskaber kan føre med sig af blandede fornøjelser. Jeg er derfor gået i gang med at skrive en bog, der hedder "Bikini eller Burka", som ingen forlag vil udgive, så jeg udgiver den på eget forlag og søger til det formål folk, der vil støtte projektet økonomisk. Bogen indeholder sammenligninger med dansk og islamisk kultur og tankegang, og har nogle billeder med fra den danske billedkunst, der viser kvinders frihed i dansk kultur samt nogle digte fra den danske sangskat, der vidner om stor respekt omkring danske kvinder sammenlignet med kvinder i islam, der ofte har ringere vilkår end dyrene Det er en anderledes bog, idet den medtager andet end den rene tekst. Den bygger på bogen "Levende Brændt" af Souad (pseudonym) som taler på vegne af alle de kvinder, der ikke fik chancen for at fortælle om kvinders forhold i islam, af den gode grund, at de alle omkom.
Det er et stort tabu i islam at tale om æresdrab. Lad os derfor bryde dette tabu.
Henvendelse til
|