Forfatter: Bjarke Rosenkilde

Trods mange dystre forudsigelser er Danmark ikke ringere stillet i forbindelse med den såkaldt Muhammedkrisen.

En krise, som både var styret af tanken om og skabt mhb. på at lægge pres på det Britiske Parlament med det formål at Parlamentet lavede lovgivning, der skulle forbyde religiøs latterliggørelse.

Trods alle forudsigelser viser det sig, at Danmark med udnævnelsen af Anders Fogh Rasmussen, som NATOs Generalsekretær står uhyre stærkt internationalt.

I modsætning til tidligere tiders fodnotepolitik, med Warszawa-landenes bedste for øje, er Danmark siden 2001 en anset og pålidelig samarbejdspartner.

Vi yder og har ydet i både Irak og Afghanistan.

I forbindelse med sidstnævnte er det vel værd at overveje om indsatsen belønnes i tilstrækkelig grad?