VELKOMMEN
HVEM ER VI?
KORT SAGT
AKTUELT
HJEMSENDELSER
FAKTA
DANSKEREN
CITATER
DISSIDENTLITTERATUR
DDF-BØGER
LINKS
F A Q
DANMARKSFONDEN
KOMMENDE MØDER
VERSERENDE SAGER





07.04.2009

Tyrkiet, politisk i frit fald.

Forfatter: Poul Vinther Jensen

  

De fleste, der fulgte NATO-mødet på TV, hvor forhandlingerne om Anders Fogh Rasmussen´s kandidatur til generalsekretær-posten i NATO fandt sted, har fået det indtryk, at den tyrkiske ledelse i Ankara lider af storhedsvanvid. 

De to nøgle-personer Erdogan, og præsident Abdullah Gül, formåede at udføre alle de negative handlinger som der overhovedet var mulighed for.

Idag står de som insolvente politikere, som ingen europæisk regering kan tage alvorligt.

At Tyrkiet med denne baggrund, stiller op til forhandling med EU om optagelse i De Europæiske Fællesskaber,- ja det er ikke det bedste udgangspunkt. 

Det mener Daniella Kuzmanovic, der er adjunkt i tyrkisk politik og Tyrkiet-ekspert på Københavns Universitet også.

 

Ifølge Kristeligt Dagblad den 6. april siger hun følgende: 

" - Da EU´s udvidelseskommissær Oli Rehm, kritiserede Tyrkiet for at yde modstand mod Anders Fogh, antydede han samtidig, at modstanden kan skade Tyrkiets optagelse i EU.

Den kritik var uforståelig for Tyrkiets præsident Abdullah Gül, eftersom NATO og EU er to vidt forskellige fora. 

- Men kritikken vidner om, at der er en potentiel fare for, at EU og NATO blandes sammen. Derfor vil modstanderne af Tyrkiets EU-optagelse helt sikkkert bruge problemerne fra dette NATO- topmøde imod Tyrkiet.

Desuden vil en  række europæiske lande givetvis på et senere forhandlingstidspunkt benytte denne episode til at sige "tak for sidst". Og dermed gøre det svært for Tyrkiet." 

Daniella Kuzmanovic, har den opfattelse, at Tyrkiets modstand mod Fogh bunder i en reel politik - som dog indeholder stor symbolværdi. 

Hertil siger D.Kuzmanovic:

"- Både det kurdiske ROJ TV og Muhammed-tegningerne har ligget tyrkerne meget på sinde. Eksempelvis har det tyrkiske militær, som arbejder tæt sammen med regeringen, en interesse i at lukke ROJ TV. Dermed havde tyrkerne dybe, reelle interesser på spil.

Men selvfølgelig ønskede de tyrkiske ledere også at sende et signal til sin befolkning om, at de er en stor og stærk nation. I forhold til den muslimske verden var der samtidig stor symbolværdi i at lægge afstand til Muhammed-tegningerne." 

Disse oplysninger fortæller, at Tyrkiet ikke passer ind i et europæisk samarbejde. Hvad skal EU-kredsen med et land, der permanent arbejder udfra, hvad der passer de muslimske lande. 

Hvad skal Vi europæere med et land, der trods utallige opfordringer, endnu ikke har vedgået sig folkemordet på Armenien. Dertil en systematisk undertrykkelse af det kurdiske folk.

Ja, vi skal være stolte i Danmark, over at huse den eneste frie kurdiske tv-station, -nemlig ROJ TV, der har sin trygge base i København. Lad det blive ved det.

 

 

Kilde: Kristeligt Dagblad den 6. april 2009. Jon Bøge Gehlert.

         Fremhævelse:PVJ.