07.02.2009
Barsk rapport fra Open Doors
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Ifølge organisationen Open Doors er titusinder af kristne blevet myrdet i de seneste fem år på grund af deres tro.
Forfølgelse er en del af op mod 200 millioner kristnes liv i hele verden.
Det drejer sig om Massakrer, mord, tortur, familieadskillelse og fængsling.
Det er hvad en ny rapport fortæller. Open Doors har her i januar offentliggjort en liste over de 50 lande, hvor flest kristne bliver forfulgt.
For sjette år i træk, indtager Nord Korea første pladsen, ifølge Open Doors er det en generel opfattelse, at kristendommen er "skadeligt for landet."
Rapporten melder om dystre tiltag imod kristne i Nord Korea:
Kristne bliver hver dag banket, arresteret, tortureret eller dræbt. Derudover, sidder op mod 200.000 mennesker i arbejdslejre. Af dem, er 50.000 kristne.
På Open Doors liste er syv ud af ti lande muslimske.
Generalsekretær Stig Magne Heltmann fra den norske afdeling af Open Doors mener, at de muslimske lande føler sig truet, fordi der er flere, der bekender sig til kristendommen.
S.M.Heltmann fortæller ifølge Vårt Land, "at der for nogle år siden i Somalia kun var nogle få hundrede kristne.
I dag er tallet mindst 5000. Når der bliver flere, der bekender sig til den kristne tro, bliver det også mere truende for den muslimske majoritet."
S.H. Heltmann opfordrer derfor alle medier til ikke at tie om forfølgelserne.
Et tysk institut uden nogen form for kirkelig tilknytning hævdede for kort tid siden, at 75% af alle dem, der bliver forfulgt på grund af deres tro er kristne.
Kilde:Kristeligt Dagblad den 6. februar 2009.
Carina Fogsgaard Jacobsen
Fremhævelse:PVJ.
|