Forfatter: Arne von Kappelgaard

Som det er medlemmerne af DDF bekendt, så æder islam de vestlige samfund op indefra, en bid her og en bid der. Alt sammen godt hjulpet på vej af en skønsom samling af  vores hjemlige politiske karklude og ringvrag, medieterroister, storbytosser og venstreorienterede medløbere med de altid politisk korrekte meninger, i nydelig symbiose med sammenrendet af nyttige idioter og humanitære ridefogeder fra godhedsindustrien.

Det er disse liberale veluddannede middelklasse mennesker, der prøver at nedgøre den "almindelige" skeptiske dansker, ved ustandselig omklamring af "elitens" juridiske og ideologiske kvælertag for at islamisere Danmark. Disse mennesker kan så i deres afsonderthed og fra deres "rigtige" adresser betragte virkeligheden og de skader de har bibragt Danmark med deres såkaldte "Gutmenschen" mentalitet.

Vi ved alle, hvem disse landsforrædere er. Det er niddingsnavne der skal på den danske skamstøtte - skrevet med flammeskrift - og om disse mennesker kan man kun ønske at det må gå dem som der står i den barske norske nidvise om de døde forræders lod: "-hans navn i glemme gå, hans minde dø!"

Og hvem husker ikke også sammenrendet af de 1.038 halal hippier, der 29.03.2000 satte en stor annonce i dagbladene, hvor de gjorde opmærksom på, at der "er blevet flovt at være dansker". Det er et skoleeksempel på menneskers selvrealisering eller til moralsk rygstød for egen selvpromovering, intet bliver skyet for at udstille egen "godhed". Her bliver vi præsenteret for et antal mennesker, et nyttigt værktøj at have i hænde, den dag regnskabet skal gøres op. For vi ved jo alle, at det kun er et spørgsmål om tid, hvornår kniven skal slibes, løbet poleres og vi skal gøre os klar til den store konfrontation med islam.

Knæfaldet og spytslikkeriet overfor de fremmede, er de radikale som bekendt sande mestre i. Der er tilsyneladende ingen grænser for underdanigheden overfor muslimer, når man er radikal. Underdanighed, leflen, udansk virksomhed er deres varemærke, noget man som radikal får ind med modermælken.

Men også de borgerlige partier Venstre og Det Konservative Folkeparti bærer et stort ansvar på deres skuldre. Man er jo ikke overrasket over at Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne bærer til ved bålet, men at de borgerlige gør fælles front med ovennævnte partier, i skøn samdrægtighed med den yderste venstrefløj, ja der sidder man tilbage som "almindelig" borger, med en flov smag i munden, når "ridderne af den gyldne ordstrøm" fører udansk virksomhed.

Alle disse "rigsdagsbaroner" har vist sig at være brugbare naviister og storbytosser i godhedsindustriens tjeneste. Vi bliver kritiseret for vores snæversynede reaktioner af de "kloge" (intellektuelle) og "gode" (humanister), reaktioner, der bunder i det oplevede negative, noget de humanitære og intellektuelle ridefogeder ikke selv mærker på deres krop. Deres børn går ikke i den kommunale folkeskole, hvor 80-90% af børnene dårligt kan udtrykke sig på forståeligt dansk, og hvor klasseværelserne ligner slagmarker, og hvor læreren er en man bare kan slå ned, hvis man nu skulle få lyst til det. Måske tilsvinet med udtryk som "fuck dig din luder, din datter er luder, luk røven moster, fuck dig danskersvin, fucking svans, fuck dig din spasser." Jo mangfoldigheden og berigelsen ved de fremmede blomster så sandelig i rigt flor.

Man kan så også konstatere, at det sproglige og åndelige armod  så sandelig har trange kår i visse grupper af evigt utilpassede muslimske lømner. Når man ikke har et mindstemål af opdragelse, og den sproglige ballast tilsyneladende er fraværende, ja så prøver man at terroisere sine omgivelser ved hjælp af trusler, terror og kriminalitet. Som jeg har hørt en af de utilpassede sige det: "Mine efterkommere tømmer dine lommer." Så er stilen ligesom lagt, og her har vi muslimen i en nøddeskal. Desværre skal det nok komme til at holde stik.

Vores tanketomme politikere har gødet jordbunden til et fremtidigt kaos i Danmark. Det bliver et land uden sammenhængskraft og fremtid, et land i splid med sig selv. Et land der er delt op i vestlig lovgivning og sharia-lovgivning, et land hvor det er alles kamp mod alle, og hvor man ikke tager hånd om hinanden.

Er det virkelig den fremtid vi ønsker for vores land? Hvis ikke, så hvor ret bliver til uret, bliver modstand en pligt.

Lad os bevare Danmark for danskerne, som der stod læse i "Mosaisk Samfund", bragt i "Den danske stamme", s.115.

Et fjeld kan sprænges og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, der ikke vil det selv.