HVORDAN ARBEJDER DEN DANSKE FORENING?

Strategien
I midten af 80-erne var det lykkedes de såkaldt humanitære organisationer at sikre sig monopol på al oplysning om udlændingeforhold. I pressen, bibliotekerne o.s.v. fandtes stort set kun de "kendsgerninger", der kunne godkendes af disse organisationers "informations"afdelinger. Væsentlige oplysninger blev derfor fortiet og andre var stærkt manipulerede.

Samtidig var "humanisternes" version af sandheden blevet den, politikerne brugte, når de lavede nye love.

Derfor gik DDF's strategi dengang i to retninger: Vi søgte dels at løfte den informationsopgave, som pressen m.fl. havde negligeret. Og dels forsøgte vi at skabe så tilpas meget ballade i offentligheden om udlændingesagen, at politikerne var nødt til at tage problemerne på dette område højtideligt.

Sådan ballade er der ikke længere samme behov for. Men der er naturligvis fortsat behov for, at relevante oplysninger om, hvad der foregår, indsamles og gøres til alle mands eje. Og der er også fortsat brug for nogen til at lave og markedsføre de kontroversielle politiske analyser, som medier og politikere helst ikke vil være de første til at lægge frem.


Arbejdet
Derfor samler DDF stadig relevante oplysninger, som herefter arkiveres, så at de kan benyttes af interesserede. Og vi gør en aktiv indsats for at formidle fakta-oplysninger og analyser ud til offentligheden.

Dette sidste sker ikke blot i foreningsbladet og på foreningens hjemmeside på Internet. Vi ser nemlig helst godbidderne offentliggjort i den almindelige presse først.

Hvis en journalist spørger efter baggrundsinformation, prøver vi derfor at finde det frem, han interesserer sig for. Men vi sørger om nødvendigt også for at bringe relevante oplysninger og synspunkter inden for journalisternes synsfelt, uanset vi ikke er blevet spurgt om noget som helst. En række af de sidste års oplysende artikler i pressen har faktisk udspring i ting, vi har synliggjort for den på denne måde, selv om de "humanitære" helst så det gemt 7 alen under mulde.

Oplysningerne indsamles af folk, som følger med hver på deres felt. Men i et vist omfang tilgår der også anonymt foreningen materiale fra myndigheder og organisationer, som det er muligt at få bekræftet eksistensen af, når først man har det i hånden og véd, hvad man skal spørge efter.


Bladet
Medlemsbladet Danskeren redigeres af en snæver kreds med bistand fra nogle yngre folk med journalistisk baggrund. Denne redaktion sætter ikke blot bladets lay-out op, men skriver til en vis grad også selv artikler ud fra det materiale, der kommer udefra. Artikelforslag indgår dog også fra anden side - og de bestilles undertiden, når et emne har særlig interesse. En journalist gennemgår evt. det indkomne og omskriver det for at bedre læseligheden.

Illustrationer indsamles om muligt fra de respektive forfattere, men bladet har også et eget fotoarkiv.

Danskeren udsendes ikke blot til medlemmer og abonnenter, men også - uanmodet - til de journalister i dagspressen, der løbende identificeres som særligt interesserede i dette stofområde. Tillige sendes bladet til folk på en opført på en "mailing"liste. Denne rummer indflydelsespersoner af forskellig slags - herunder folketingspolitikere og kommunalpolitikere.

Det vides, at de uanmodede forsendelser har en trofast læserskare - selv om modtagerne som regel ikke indrømmer det offentligt.

Foreningen organiserer ikke noget systematisk læserbrevsskriveri, sådan som dens modstandere er nødt til. For erfaringen viser, at de synspunkter og oplysninger, som trykkes i Danskeren, er så gennemslagskraftige, at de i stor stil videreekkoes af andre i læserbrevsspalterne rundt om, i politiske diskussioner i vælgerforeningerne o.s.v.


Internet
I foråret 1997 fik DDF en hjemmeside på Internet. Foreningen er på den måde blevet lettet for et stort arbejde med at få trykt og omdelt pjecer, klistermærker o.s.v. Samtidig kan et budskab gøres tilgængeligt for offentligheden langt hurtigere end før, hvor vi altså skulle igennem en besværlig trykteknisk proces.

Stoffet på hjemmesiden redigeres af nogle studenter og yngre kandidater tilknyttet foreningen.

Materialet på Internet har et vekslende læsertal - såkaldte "hits". I det første halve år kom der mellem 100 og 1.500 af den slags om dagen. Dette tal er langt større, end foreningens medlemstal begrunder, og stoffet på hjemmesiden var i øvrigt endnu i en sådan grad sammenfaldende med det, medlemmerne i forvejen havde fået på skrift, at man må formode, at ganske mange udenforstående bruger Internetadgangen til at "kigge over plankeværket" og orientere sig på en uforpligtende måde.

Man kan naturligvis også gå ud fra, at en del af disse ukendte "kunder i butikken" simpelt hen "downloader" det, de finder - altså kopierer det over på deres egne computere, så at de kan læse det i ro og mag, evt. efter at have printet det ud på papir. Der er ingen tvivl om, at hjemmesidens eksistens ad denne vej reelt har medført en betydelig udvidelse af oplagstallet på foreningens skrifter.

Andre kontakter udadtil.

Rent praktisk foregår foreningens kontakter udadtil dels gennem enkeltpersoner i foreningen og dels over sekretariatet.

Postforsendelser til foreningens postadresse samt e-mails til foreningen fordeles og videresendes fra sekretariatet til dem, de konkret vedrører. På samme måde ekspederes indhold af de samtaler, som indkommer i dagtimer på telefonsvareren.

Foreningen har ikke mere fast telefontid, men telefonen er normal åben om aftenen og i weekends.

Elektronisk nyhedsbrev

Siden 2002 har foreningen med jævne mellemrum udsendt et nyhedsbrev pr.e-post. Hvert nyhedsbrev bringer en uddybende omtale af et aktuelt emne. Det drejer sig ofte om forhold, som ikke omtales i andre danske medier. Nyhedsbrevets målgruppe er meningsdannere i bred forstand. Ved udgangen af 2003 var kun omkring 10% af læserne medlemmer af Den Danske Forening. Blandt læserne er mange erklærede modstandere af foreningen og dens formål. Nyhedsbrevet kan bestilles ved henvendelse til danskeren@danskeren.dk

Foreningsledelsen
Foreningen ledes af en styrelse, som mødes med jævne mellemrum. Her behandles fælles spørgsmål og vigtigere problemer inden for de enkelte funktionsområder. I møderne deltager tillige de personer, som indgår i foreningens faste arbejde. Jævnt hen kommer således op mod en snes personer til styrelsesmøderne.

Beslutninger træffes normalt i enighed uden afstemning, nemlig når drøftelserne på mødet er ført til ende og alle synspunkter efterprøvet.

I tilslutning til styrelsesmøderne vil medlemmerne af den særlige fond, Danmarksfondens, bestyrelse normalt indbyrdes drøfte indkomne ansøgninger til fonden. Denne støtter således ikke blot de af foreningens egne aktiviteter, som ikke kan rummes inden for det løbende aktivitetsbudget, men også forehavender, som folk uden for foreningen sætter i gang, og som efter foreningens formålsbestemmelse er støtteværdige.


Er kræfterne brugt bedre andetsteds?
Der er således nok at tage sig til - men det er langt fra altsammen synligt på overfladen.

Den aktivitet, foreningen driver, kan imidlertid ikke erstattes af hverken politiske partier eller pressen, hvis målsætning og vilkår jo er meget anderledes.

Der er dog selvsagt intet til hinder for både at være medlem af foreningen og tillige af et politisk parti, som man føler sig tryg ved, og som har en aktiv profil på udlændingeområdet. Det er der faktisk mange, som er.


Prisen
Foreningen får ikke en krone i offentlig støtte. Men den er billig i drift. Det meste arbejde udføres nemlig af frivillige fra deres hjem med kontorapparatur, som foreningen stiller til rådighed. Så det er kun nødvendigt at købe meget lidt udefra. Den informationsvirksomhed, vi gennemfører over for medier og offentlighed, koster derfor i gennemsnit kun nogle få hundrede kroner pr. medlem.

Ved at bidrage med et beløb over ud det mindstekontingent på 200 kr., som et medlemskab er sat til, er man med til at dække disse omkostninger og dermed opretholde trykket på politikerne for at få en ansvarlig udlændingepolitik.

Ved ikke at yde denne støtte har man derimod sådan set accepteret, at indvandringslobbyen skal have magten over informationerne!