PROGRAM

Foreningens program som vedtaget af landsmødet 1993

En realistisk udlændingepolitik
- problembeskrivelse og løsningsforslag

Vedtaget på Den Danske Forenings landsmøde 1993

Danmark har - i modsætning til de fleste andre lande - aldrig været udsat for en massiv indvandring af fremmede folkeslag. De fremmede, der er kommet, er kommet enkeltvis eller i små grupper, og de er på en naturlig måde gledet ind i samfundet. Lejlighedsvis har landet været besat af fremmede magter. Men hver gang har disse trukket sig tilbage igen.

Gennem de senere år er vi imidlertid i lighed med de øvrige vesteuropæiske nationer blevet mål for en betydelig og stadigt voksende immigration fra andre dele af verden.

Årsagerne hertil er følgende:


Indvandringens årsager

OVERBEFOLKNING
Verdensbefolkningen vokser i disse år med næsten 100 millioner mennesker årligt - 20 gange Danmarks folketal. Afrikas befolkning alene, som i 1950 var på størrelse med Vesteuropas, beregnes til i år 2025 at ville være 6 gange så stor, nemlig på ca. 1,5 milliarder. Sudan vil f.eks. få 55 millioner indbyggere (som England i dag), og Ægypten vil få 95 millioner. I Mellemøsten er det også galt: Tyrkiet forventes f.eks. at nå 92 millioner i år 2025 (10 millioner mere, end Tyskland begyndte 2. Verdenskrig med), Iran 158 millioner (svarende til det samlede Europa i midten af 1700-tallet, Pakistan 279 millioner (flere end USA i dag) - og så fremdeles.

Det er umuligt for disse mange mennesker at sikre sig tålelige kår i deres hjemlande. Ingen samfundsøkonomi kan følge med en befolkningstilvækst af den størrelsesorden. Og problemet kan heller ikke afhjælpes gennem økonomisk bistand fra de industrialiserede lande. Der kan ganske enkelt ikke fremskaffes de kæmpebeløb, som ville være nødvendige.

Der er da også allerede opstået spændinger, politiske opgør i stadig voldsommere former, og visse steder endog kaos i de områder, hvor befolkningseksplosionen finder sted. Et voksende antal mennesker søger følgelig væk dérfra.

Langt den overvejende del af disse er "økonomiske" flygtninge, så vidt som det er håbet om en bedre tilværelse, der har motiveret dem til at bryde op. Man skal imidlertid ikke forledes til at tro, at det er de ringest stillede, der rejser. Tværtimod er det dem, der har økonomiske og åndelige ressourcer til at investere i en ny fremtid, der tager afsted først. Men et stigende antal kvalificerer sig også som politiske flygtninge omfattet af FN's flygtningekonvention.

ETNISKE KONFLIKTER
Etniske opgør og regionale krige sender flere og flere på flugt - således som det f.eks. er set i det tidligere Jugoslavien. Når dette sker, tager flugten ofte retning mod velfærdssamfund som f.eks. Vesteuropas, selv om der er ikke-truede områder tættere på, hvor flygtningene etnisk set hører bedre hjemme, og derfor naturligere burde søge tilflugt (jf. f.eks. kosovo-albanernes flugt til Skandinavien i stedet for til Albanien, og tamilernes flugt til Danmark i stedet for til deres folkefæller i Sydindien).

MODERNE TRANSPORT- OG MASSEKOMMUNIKATIONSMIDLER
Med nutidens transportmidler kan man relativt let og hurtigt bevæge sig over selv store afstande. Samtidig kan befolkningerne i konflikt- og kriseområderne gennem de moderne massemedier se, hvor langt mere attraktive forholdene er i Europa. Alt dette giver både en mulighed for og et motiv til at søge til det rolige og forholdsvis velstående Vesteuropa. Et stort apparat står endvidere til rådighed for at tilgodese disse ønsker - legalt eller illegalt.

BALLONEFFEKTEN
Gennem de indvandrersamfund (gettoer), der allerede er skabt i Vesteuropa, formidles ikke blot informationer hjem om, hvordan vilkårene er hos os. Indvandrersamfundene udgør også grundlag for familiesammenføringer og sikrer illegale immigranter et sted at være. Disse samfund vil derfor, når de først er skabt, have en tilbøjelighed til at vokse af sig selv.


Indvandringens veje

GÆSTEARBEJDERREGLERNE
Da indvandringen begyndte for 20-30 år siden, skete det i hovedsagen på grundlag af de ret liberale gæstearbejderregler.

FAMILIESAMMENFØRING
Efter det stop for gæstearbejderordningen, der fra begyndelsen af 70-erne indførtes i kølvandet på arbejdsløsheden, blev familiesammenføringsreglerne udnyttet som redskab for fortsat immigration. De herværende indvandrere hentede således deres ægtefæller, børn og undertiden også anden familie hertil. Mange giftede sig også hjemme udelukkende med det formål at få tilladelse til at føre ægtefællen herop.

FLYGTNINGEORDNINGEN
Fra midten af 80'erne blev de fra dette tidspunkt lempede asylregler et anvendeligt redskab for indvandring. Disse regler gav således en realistisk mulighed for at sikre sig opholdstilladelse med henvisning til forfølgelse eller andre trusler i hjemlandet.

ÆGTESKABER MED DANSKE; ULEDSAGEDE BØRN; ILLEGAL INDVANDRING Efterhånden som mulighederne for at opnå familiesammenføring er blevet strammet og kontrollen med de asylsøgende igen skærpedes, har indvandringen også fundet andre veje. F.eks. har mange indvandrere sikret sig en permanent opholdstilladelse ved at gifte sig med en dansker - evt. efter at have betalt denne herfor - hvorefter ægteskabet er blevet opløst, når det åremål er udløbet, der skal til for at sikre pågældende ret til at forblive her i landet. En anden metode har været at sende mindreårige børn, såkaldte "uledsagede flygtningebørn" i forvejen, idet disse normalt vil få opholdstilladelse. Forældrene regner så med at kunne følge efter ved familiesammenføring. Ligeledes kan indvandringen foregå illegalt. Den illegale immigrants forhåbning er normalt, at han på en eller anden måde kan skaffe sig opholdstilladelse, når han - eller hun - først har fået foden indenfor. I øvrigt spekulerer en del illegale tilsyneladende i, at de danske myndigheder rent praktisk ikke kan sende dem ud af landet igen - f.eks. fordi man ikke ved, hvor de skal sendes hen.


Problemerne

DET HOMOGENE SAMFUND
Danmark har hidtil været et homogent samfund med fælles kultur og værdinormer. Dette er i lyset af de spændinger, der findes i lande med flere kulturer, noget af en gave. I takt med tilførelsen af helt fremmedartede kulturer, hvoraf mange endog rummer træk, der er ganske uforenelige med danske levenormer (jf. f.eks. muslimernes kvindesyn) vil stabiliteten i det danske samfund gå tabt.

En vellykket "integration" af indvandrerne til udligning af tilsvarende kulturkløfter, som dem indvandringen nu tilfører det danske samfund, har ikke fundet sted nogetsteds i Europa. Tværtimod har det f.eks. i Frankrig vist sig, at 3. og 4. generationsindvandrerne har genfundet deres egen kulturelle (oftest muslimske) identitet i opposition til den franske. Og som bekendt er det i det tidligere Jugoslavien end ikke efter 500 år lykkedes at få de kristne og muslimske indbyggere til at leve i fordragelighed med hinanden.

I øvrigt må medlemmerne af et samfund, der skal kunne fungere ordentligt, være fælles om ikke blot centrale, principielle leveregler (f.eks. på ligebehandlingsområdet) men om alle de forhold, der skal få en hverdag til at fungere (f.eks. sprog, helligdagsnormer o.s.v.).

DET SIKKERHEDSPOLITISKE PROBLEM
Situationen i Mellemøsten og Nordafrika vil sandsynligvis eksplodere før eller siden, fordi disse områder i det lange løb ikke har udsigt til at kunne brødføde deres voksende befolkninger. Et højst tænkeligt scenario i en sådan forbindelse vil være, at Islam først bliver en ideologisk/religiøs tilflugt for mennesker, der lever en udsigtsløs tilværelse (tænk blot på fundamentalismens vækst i området i disse år), og dernæst påskud til geografisk ekspansion. I det øjeblik dette sker, vil de muslimske befolkningsgrupper i Vesteuropa komme til at udgøre en indre sikkerhedsrisiko af uoverskuelige dimensioner, fordi mange medlemmer heraf vil være mere loyale over for deres oprindelige hjemlande og folkefæller end over for de vesteuropæiske nationer.

DET DEMOGRAFISKE ASPEKT
Antallet af danskere falder for øjeblikket på grund af lavt fødselstal. Dette er i sig selv ingen skade til, da det vil aflaste vort fysiske miljø. Men det bliver et problem, når store grupper af fremmede etablerer sig her og vokser ukontrollerbart i antal. Antallet af indvandrere fra stærkt kulturfremmede lande er gennem den seneste snes år vokset med i gennemsnit ca. 10 % år for år. Såfremt denne udvikling fortsætter, vil konsekvenserne på længere sigt kunne aflæses på enhver lommeregner: Danmark vil inden for et i historisk perspektiv meget kort tidsrum blive domineret af indvandrerne.

ØKONOMIEN
Indvandringen påfører modtagerlande, der kæmper med en udbredt arbejdsløshed, et uhåndterligt økonomisk problem. De nytilkomne skal jo nemlig på den ene eller anden måde have tøj på kroppen, mad i munden og tag over hovedet, uden at de i princippet selv kan yde noget til det. Får de arbejde, er der i de fleste tilfælde andre, som bliver arbejdsløse i stedet. Det danske socialsystem er slet ikke indrettet til at kunne bære denne nye byrde, men forudsætter tværtimod en helt anden fordeling af erhvervsaktive og erhvervspassive end den, som indvandringen skaber. Samtidig bidrager det stigende antal illegale indvandrere til at skabe en voksende grå og sort økonomi, som udhuler socialordningernes finansieringsgrundlag.

KRIMINALITETEN
Illegale indvandrere kan kun forsørge sig på det sorte arbejdsmarked eller gennem kriminalitet. Men der er også - af ikke ganske opklarede årsager - en overrepræsentation af kriminelle blandt indvandrere med opholdstilladelse. Udviklingen på dette område er i disse år ved at gå ind i en kritisk fase, fordi udenlandske "mafia"grupper af forskellig art gennem indvandrermiljøerne har skaffet sig en operationsbasis her i landet, som politiet har meget vanskeligt ved at efterforske i. Såfremt disse grupper får bidt sig fast, vil det i kraft af deres ud fra dansk målestok særdeles hårdhændede metoder kunne blive umuligt at få dem til at løsne grebet igen.

FORTRÆNGNINGSEFFEKTEN
Det er typisk de mest aktive og ressourcerige personer, der bryder op fra deres hjemlande og prøver at etablere sig her. Med en indvandring af det nuværende omfang vil dette i det lange løb medføre, at svagere udrustede danskere udkonkurreres i deres muligheder for at skabe sig en tilværelse.

DRÆNINGSEFFEKTEN
Den nævnte omstændighed indebærer i realiteten også, at indvandrernes hjemlande drænes for initiativ og midler, der er hårdt brug for til at stabilisere forholdene i disse lande.

HUMANITETEN
De økonomiske midler, der bruges på at bosætte indvandrere hos os, kan ikke samtidig investeres i forsøgene på at stabilisere forholdene i indvandrernes hjemlande. Ej heller kan de bruges på de millioner af katastrofeflygtninge, som indvandrerne i Vesteuropa har ladet bag sig. Ved alligevel at investere i dem, der er rejst til Danmark, handler vi moralsk kritisabelt - så meget mere eftersom der kunne skaffes langt flere nødlidende ude i verden en tålelig tilværelse for de samme penge. Det er f.eks. velkendt, at der alene i Danmark forbruges lige så store beløb på tilrejsende ægte og påståede flygtninge, som FN har til rådighed for hjælp til samtlige verdens flygtninge i øvrigt. Samtidig nedslider misbruget af asylsystemet de europæiske befolkningers tolerance over for regulære politiske flygtninge (hvilket f.eks. FN's tidligere flygtningehøjkommissær T. Stoltenberg gentagne gange har påpeget).


Målsætningen for en ny politik

Med disse perspektiver for øje er det nødvendigt at opstille en klar og til dels ændret målsætning for udlændingepolitikken:

1) Den overordnede målsætning for denne politik må selvsagt være, at fremtidens danskere skal have mulighed for at leve i et lige så roligt og konfliktløst samfund som nutidens danskere har.

2) Der skal kunne optages indvandrere og flygtninge i det danske samfund - men kun under forudsætning af, at dette ikke sætter freden og roen i Danmark på spil.

3) Danmark skal på det humanitære og sikkerhedspolitiske område yde sit bidrag til at stabilisere forholdene ude i verden, og afhjælpe virkningerne af akut nød. Dette må imidlertid ske under bestandig afvejning af, hvorledes de til rådighed stående økonomiske midler anvendes mest effektivt. En politik, som indebærer, at man hjælper dem, der er inden for synsvidde, på bekostning af de langt flere, man ikke kan se, har intet med humanitet at gøre.

4) Danmark skal virke som opinionsdanner i det europæiske samarbejde med sigte på at få opstillet en tilsvarende, revideret målsætning for EF's indvandringspolitik.


Det realistiske grundlag

Som grundlag for en realistisk udlændingepolitik er det nødvendigt at nyvurdere en del af de tankesæt og dogmer, denne politik hidtil har bygget på:

MENNESKERETTIGHEDER FOR DANSKERNE
Det er gennem årene næsten gået i glemmebogen, at de internationale menneskerettighedskonventioner (Den internationale Konvention om borgerlige og politiske Rettigheder, samt Den internationale Konvention om økonomiske, sociale og kulturelle Rettigheder) kollektivt sikrer de vesteuropæiske befolkninger - såvel som alle andre - retten til deres egne hjemlande og disses ressourcer. Grundlæggende har intet menneske ret til at trænge sig ind i et andet land på bekostning af dettes egen befolkning. Og det er uden mening at bekymre sig om andre folkeslags og enkeltpersoners menneskerettigheder, hvis man derved sætter sit eget folks tilsvarende rettigheder til side.

STOP PROPAGANDAEN
Det udlændingepolitiske område har alt for længe været blokeret af en propaganda, som til tider har haft præg af ren terror mod dem, der ser andre problemer end de traditionelt anerkendte, og som foreslår andre løsninger end de traditionelle. Man løser f.eks. ingen problemer gennem højtråbende påstande om "fremmedhad" og "racisme" m.v., når der i realiteten blot er tale om forklarlige reaktioner over for, hvad der opfattes som fremmede menneskers indtrængen i de europæiske lande. Det er ikke "had" mod naboen - endsige "racisme" - at mene, at han ikke bare kan slå sig ned med sin børnerige familie i ens dagligstue, fordi han har uorden hjemme. En stadig hetz mod de vesteuropæiske befolkninger i anledning af påstået "fremmedhad" og "racisme" - som oven i købet ikke suppleres med en politik, der på overbevisende måde anviser løsninger på de problemer, enhver kan se vokse for øjnene af sig - vil tværtimod tjene til at skubbe disse befolkninger ud i ekstremistiske holdninger, fordi de ikke ser andet forsvar for deres livsgrundlag. Det er i øvrigt uetisk og forkasteligt i en situation som den foreliggende - dybt alvorlige - at bidrage til at bygge tabuer om emner, hvor fri diskussion og åben udveksling af informationer er mere nødvendig end nogensinde.

PRAKTISK HÅNDTERBARE ORDNINGER
Det er i kraft af det store antal immigrationssøgende, og disses stærke motiv til at finde påskud til at kunne etablere sig her, blevet praktisk umuligt at afgøre på forsvarlig vis gennem individuel, juridisk sagsbehandling, hvem der rent konkret er ægte flygtninge, og hvem der ikke er. Derfor må der etableres ordninger, som letter presset på asylsagsbehandlingen - f.eks. ved at gøre det mindre attraktivt for almindelige immigranter at søge hertil i ly af flygtningelovgivningen.

"INTEGRATION" ER IKKE TILSTRÆKKELIGT
"Integration" vil efter gængs opfattelse sige indpasning af indvandrerne i det danske samfund men med bevarelse af deres egne kulturtræk. En integration i denne forstand er imidlertid ikke tilstrækkelig til at sikre bevarelsen af et velfungerende samfund, eftersom intet samfund kan fungere ordentligt, hvis det består af et mylder af forskellige sprog, vaner, religioner m.v. Rent bortset herfra er det logisk umuligt at tale om "integration" i den udstrækning, hvori de kulturtræk, der søges "integreret", er i direkte modstrid med centrale danske leveregler (sådan som tilfældet f.eks. er med mange traditionelle muslimske kulturtræk). I realiteten har "integrations"arbejdet nærmest karakter af bistand til at sikre immigranterne mulighed for fortsat ekspansion her på deres egne præmisser, og under tilsidesættelse af danske levenormer. Dette må bringes til ophør, og målsætningen må i stedet være, at udlændinge, der efter deres baggrund ikke kan eller vil egentligt assimileres i det danske samfund, principielt kun kan være her midlertidigt. Ønsker en udlænding at blive assimileret, må dette endvidere principielt være hans eget ansvar og omkostning og kan aldrig være noget, danske skatteydere skal betale for.

DE VÆRDIGT TRÆNGENDE ER BLOKERET
Immigranter, der etablerer sig her under forbrug af store økonomiske midler og nedslidning af danskernes tolerance, blokerer reelt i tilsvarende udstrækning for hjælp - økonomisk og asylmæssigt - til mere værdigt trængende, det være sig socialt udsatte danskere eller katastrofeflygtninge i deres egne verdensdele. Realistisk set er det overhovedet kun muligt at hjælpe egentlige politiske flygtninge (altså flygtninge omfattet af FN's flygtningekonvention) med asyl (opholdstilladelse) i Vesteuropa. Katastrofeflygtninge - herunder almindelige krigsflygtninge - kan kun hjælpes økonomisk, og dette må ske i deres egne regioner af verden. De er simpelt hen for mange til, at det er muligt at huse endsige opsuge dem i Vesteuropa.

STATSBORGERSKAB
Hvis immigranterne opnår dansk statsborgerskab, er det - inden for rammerne af den nuværende samfundsorden - umuligt at hindre dem i at fortsætte "familiesammenføringssnebolden" gennem ægteskaber med personer fra deres hjemlande. Principperne for tildeling af statsborgerskab må derfor revurderes i lyset af den nye situation.

HJEMSENDELSER ER NØDVENDIGE
Hvis ikke der skrides til egentlige hjemsendelser, vil indvandrermiljøerne, der allerede er temmelig store, vokse og vokse i kraft af "ballon"effekten. Samtidig vil det allerede nu betydelige antal fremmede efterhånden opnå dansk statsborgerskab og dermed gøre det umuligt at hindre yderligere familiesammenføringer.

Såfremt immigranternes antalsmæssige vækst fortsætter, vil det inden for ikke så mange år blive umuligt ad lovgivningens vej at skabe et værn mod yderligere tilvandring. Indvandrergrupperne vil jo nemlig så opnå en politisk magt, der kan blokere lovinitiativer i den retning (jf. blot den magt det lille Radikale Venstre har i dag). Ydermere vil de komme til at udgøre en fysisk magtfaktor, som ikke kan kontrolleres politimæssigt.

Det har været en uudtrykt forudsætning for de sidste årtiers udlændingepolitik, at vi har en moralsk forpligtelse til at lade udlændinge forblive her, når de først én gang er kommet inden for dørene. Det er imidlertid i international sammenhæng usædvanligt, at man uden at være statsborger, uden at være FN- konventionsflygtning, og uden at være i stand til at forsørge sig selv, bare kan slå sig ned i et land og optage arbejdspladser på bekostning af dettes egne indbyggere. Realiteten er, at vi igennem årene har ladet os misbruge. Når antallet af tyrkere f.eks. er 6-doblet siden det såkaldte indvandringsstop, er der ikke tale om en naturlig udvikling i forlængelse af de tyrkiske gæstearbejderes tilstedeværelse, men derimod om en systematisk udnyttelse fra tyrkernes side af de muligheder, skiftende danske regeringers passivitet har skabt. Der er intet moralsk forkert i at bringe dette misbrug til ophør.


Hvad skal der gøres?

Ud fra det nævnte må lovgivningen justeres i henhold til følgende retningslinier:

a) KUN STATSBORGERSKAB TIL ASSIMILEREDE OG SELVFORSØRGEDE INDVANDRERE. Statsborgerskab gives kun til mennesker, der kan forsørge sig selv og er assimilerede i det danske samfund.

b) INGEN UBEGRUNDEDE OPHOLDSTILLADELSER. Udlændinge fra de lande, hvorfra indvandringspresset kommer, skal stadig være velkomne til at besøge os. Men de skal ikke kunne forblive her uden seriøs grund (f.eks. i kraft af nødvendig tilknytning til en erhvervsvirksomhed, uddannelsesophold, ægteskab med en dansker, eller status som ægte politisk flygtning). Opholdstilladelserne (tilladelsen til at forblive i Danmark) for statsborgere fra disse lande, der allerede er her uden sådan grund, skal derfor inddrages når de ikke er i stand til at sørge for deres eget underhold. Langt mindre skal de naturligvis have lov til at føre familie hertil, som de heller ikke kan forsørge. Ligeledes skal deres arbejdstilladelser (tilladelsen til at tage arbejde her) inddrages, såfremt der går danskere ledige inden for området.

c) INGEN OMGÅELSE GENNEM ÆGTESKAB. Man skal ikke kunne gifte sig til opholdstilladelse i Danmark. Hvis ægteskabet med en dansker opløses, må opholdstilladelsen derfor normalt inddrages (eller pågældende må søge statsborgerskab, hvis han eller hun er kvalificeret til det).

d) INTET MISBRUG AF ASYLORDNINGEN. For at berøve immigranter motivet til at skaffe sig opholdstilladelse gennem misbrug af asylreglerne, skal flygtninge principielt huses på samme måde som de tyske flygtninge efter 2. Verdenskrig, nemlig i lejre. De skal her underholdes på et niveau, som afspejler forholdene i deres respektive hjemlande, og uddannes på den måde, som giver dem de bedst mulige betingelser for at skabe en ny tilværelse i rolige nærområder. Herved gives der også et klart signal om, at opholdet er midlertidigt og forudsættes at ende med hjemsendelse.

Flygtninge i Danmark hjemsendes generelt hurtigst muligt til deres regioner - evt. til dansk finansierede lejre i rolige områder.

e) INGEN PENGE TIL NEDBRYDELSE AF DET HOMOGENE DANMARK. Der investeres ikke skatteydermidler i fremmedes opretholdelse af deres egne kulturtræk. Fremmede, som ønsker at dyrke deres hjemlige kultur her, må gøre det for egen regning.