Vigtige EU-spørgsmål
Den Danske Forening har bedt kandidater til det forestående valg til EU-parlamentet besvare to centrale spørgsmål.
Kære EU-kandidater!
Til brug for vores elektroniske nyhedsbrev har vi formuleret to spørgsmål af relevans for det kommende valg til EU-parlamentet, som vi gerne vil stille Jer:
1) Europa-Kommissionen har vedtaget en henstilling om aflønning i den finansielle sektor (se bilag 1). Den henstiller, at medlemsstaterne sikrer, at finansielle virksomheder indfører en lønpolitik for risikotagende medarbejdere, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv r
isikostyring. Den indeholder retningslinjer for aflønningens komponenter, udformningen og gennemførelsen af lønpolitikker og tilsynsmyndighedernes rolle i forbindelse med vurderingen af finansielle virksomheders lønpolitik. Kommissionen har også vedtaget en henstilling om direktørlønninger (se IP/09/673). Traditionelt har man på det danske arbejdsmarked selv truffet aftale om lønforhold, og efter EF-traktatens artikel 137, 5 falder lønforhold uden for, hvad der kan reguleres af EU med hjemmel i artiklen.
Bilag 1
Hvad er din kommentar til henstillingen?
2) Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen (EU-Tidende nr. L 328 af 06/12/2008 s. 0055 – 0058) er ikke implementeret i sin helhed i dansk ret.
Bør den efter din mening implementeres fuldt ud - og hvad er begrundelsen for din stillingtagen, hvad enten den er positiv eller negativ?
Vi håber at høre fra jer.
Bedste hilsener
Den Danske Forening
- - -
Her følger politikernes svar i den rækkefølge de er modtaget:
Thorkil Sohn svarede:
Mine svar:
1) Eu skal ikke blande sig i dette spørgsmål - det er en sag for de enkelte lande selv at lovgive vedr. arbejdsmarkedsforhold.
2) Det bør være et nationalt anliggende, hvad vi straffer for og hvordan - det er helt centralt for en suveræn stat.
Med venlig hilsen
Thorkil Sohn,
EU-parlamentskand. for Folkebevægelsen mod EU.
- - -
Peter Norsk svarede:
Til Den Danske Forening:
1) Som konservativ er jeg ikke tilhænger af, at EU eller den danske stat bestemmer lønninger. Det bør altid være en sag mellem arbejdsgiver og arbejdstager, også i de tilfælde, hvor staten eller EU har givet finansiel støtte til en virksomhed.
2) Med de mange kulturer og etniske grupperinger, som er i EU, og som vil tiltage i de kommende årtier, vil jeg være tilhænger af fælles EU-regler til bekæmpelse af stærkt racistiske og antietniske udtalelser. Fx vil jeg være tilhænger af at kriminalisere Holocaustbenægtelse, forhånelse af religion og/eller nedladende udtalelser om folks hudfarve. Det skal fx være forbudt, at råbe ”død over jøderne” eller over en hvilken som helst anden etnisk eller religiøs gruppe. Det skal være tilladt at kritisere religion og religiøse værdisæt men ikke at forhåne den enkelte udøver af en bestemt religion alene pga. af dennes tro.
Mvh.
Peter Norsk
Konservativ EP-kandidat
www.peternorsk.dk
- - -
Jens Rohdes svarede:
Kære Den Danske Forening
Jens Rohde får desværre ikke tid til at svare på jeres henvendelse.
Mvh
Charlotte Jespersen, V-Presse
- - -
Sofie Carsten Nielsen svarede:
Jeg forsøger at besvare alle mailhenvendelser, men da jeg modtager rigtig mange af dem og i øvrigt frem til 7. juni er på farten rundt i landet, kan der gå lidt tid. Drejer din henvendelse sig om min
valgkampagne, kan du også kontakte kampagneleder, Lisa Rosager på ep09@radikale.dk
Bedste hilsner
Sofie Carsten Nielsen
Spidskandidat til Europa-Parlamentet
Radikale Venstre
www.sofiecarstennielsen.dk
www.radikale.net/sofie-carsten-nielsen
- - -
Claus Larsen-Jensen svarede:
Hvad er din kommentar til henstillingen? Svar: Helt enig i, at arbejdsmarkedets parter selv skal fastlægge lønninger. Man sagen om den finansielle sektor handler om noget andet. Her har grådighed og uansvarlighed medført tårnhøje direktørlønninger. Når EU og medlemsstaterne
indtil nu for skatteydernes midler har støttet finanssektoren med 6 % af vores fælles BNP (= 3 års økonomisk vækst i Europa) og givet garantier for 20 % af vores fælles BNP, så er det rimeligt at der lægges restriktioner på, hvor meget direktørerne kan rage til sig. Derfor går man helt galt i byen,
hvis man ser det som et angreb på aftalemodellen. Direktørerne er jo typisk ansat på individuelle kontrakter.
2) Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen (EU-Tidende nr. L 328 af 06/12/2008 s. 0055 - 0058) er ikke implementeret i sin helhed i dansk ret.
Bør den efter din mening implementeres fuldt ud - og hvad er begrundelsen for din stillingtagen, hvad enten den er positiv eller negativ?
Gennemgående er jeg for, at vi har ens regler i Europa på disse områder.
Med venlig hilsen
Claus Larsen-Jensen
---
Morten Messerschmidt svarede:
Det er min opfattelse, at EU hverken skal regulere vores løndannelse eller ytringsfriheden.
Morten Messerschmidt.
---
Følgende har ikke svaret på Den Danske Forenings henvendelse:
Anne E. Jensen. Venstre
Benjamin Dickow. Liberal Alliance
Charlotte Antonsen. Venstre
Christel Schaldemose. Socialdemokratiet
Dan Jørgensen. Socialdemokratiet
Hanne Dahl. JuniBevægelsen
Hans Jørgen Dalum. Venstre
Helge Rørtoft-Madsen. Folkebevægelsen mod EU
Jan Køpke Christensen. Konservative
Jette Dali. Dansk Folkeparti
Johannes Lebech. Radikale Venstre
Keld Albrechtsen. JuniBevægelsen
Margrete Auken. Socialistisk Folkeparti
Marie Thorstensen. Konservative
Morten Løkkegaard. Venstre
Stefan Seidler. Radikale Venstre
Søren Søndergaard. Folkebevægelsen mod EU.
Den Danske Forenings kommentarer (facitliste):
Ad 1: Kommentar: Der er kun tale om en henstilling, og sådanne er ifølge EF-traktatens artikel 249 ikke bindende for medlemsstaterne. De kan imidlertid have betydelig moralsk værdi, og de fleste lægfolk vil nok ikke umiddelbart fange forskellen på bindende og ikke-bindende retsforskrifter. Selv om det i den øjeblikkelige situation er nærliggende at søge at modvirke de lønmæssige misbrug, der har fundet sted i finansverdenen, er det en farefuld vej at bevæge sig ind på. Hvad bliver det næste, vi får henstillinger om? Overenskomsternes lønsatser næste gang, de skal forhandles?
Ad 2: Kommentar: Rammeafgørelsen strider i sin fulde form mod danske forfatningstraditioner og ytringsfrihedens princip. Se Ugeskrift for Retsvæsen 2007 B s. 241 ff. Det er derfor med god grund, at justitsministeren ikke implementerede de grundlovsstridige dele af afgørelsen.
---
|
