Fransk optræden

EU behøver ikke en ny forfatning. Nice-traktaten er tilstrækkelig.

Af Poul Vinther Jensen

Torsdag den 29 april afholdt Frankrigs præsident Jacques Chirac et af sine sjældne pressemøder. Det forrige pressemøde fandt sted i Elysée-palæet i 1998.

Anledningen var den store udvidelse i EU.

Det var just ikke nogen venlig præsident, der mødte den internationale presse. Jacques Chirac  advarede borgerne i andre EU-lande mod at stemme nej til forfatningen. 

Præsidenten sagde ifølge Morgenavisen JyllandsPosten 30.april følgende:

”En afvisning kan betyde, at landet får valget mellem at tænke sig om en ekstra gang og godkende traktaten eller helt at forlade EU.”

Han henviste  bl.a. til tyske ideer om at give skeptiske lande en frist på to år ekstra til at sige ja eller  at træde ud af Unionen.

Chirac advarede om, at en blokering af forfatningen vil standse udviklingen, fordi reglerne i den eksisterende Nice-traktat ikke kan fungere i et udvidet EU med 25 medlemmer.

Det passer ikke !!!

Nice-traktaten har klart og tydeligt taget højde for en udvidelse af EU. Her især på det aldeles afgørende punkt - nemlig aftaler om, hvilke områder, der skal omfattes af kvalificeret flertal.

Det er her, magten i EU bliver fordelt.

I Nice-traktaten  er der taget højde for, at antallet af medlemmer i EU stiger til de nuværende 25 og at et kvalificeret flertal skal have 73,1 % af stemmerne i Ministerrådet.

Når det gælder områder for flertalsafgørelser, ligger dette også helt fast i Nice-traktaten.

Det er ganske omfattende, og  berører stort set alle samfundsanliggender. Listen er lang og er som følger:

Det indre marked, handelspolitik, ligestilling, konkurrencespørgsmål, landbrug, miljø, forbrugerbeskyttelse, transport, folkesundhed, bekæmpelse af svig, og retningslinjer for beskæftigelsespolitik.

Udnævnelse af Formanden for Europa-Kommissionen, borgernes frie bevægelighed, civilretligt samarbejde, internationale aftaler om tjenester og intellektuel ejendomsret, industripolitik, økonomisk, finansielt og teknisk samarbejde med et tredjeland, regler om medlemskab af Europa-Parlamentet, og procesregler for EU-domstolen.

At den franske præsident  er ude med trusler om udsmidning af lande, der ikke vil godkende den  føderalistiske EU-forfatning, der nu er lagt frem til godkendelse, fortæller kun, at den er skrevet sådan, at det bliver de store lande, der får den reelle magt.

Derfor vil det ikke komme overraskende, at andre mindre lande ønsker forbehold på visse områder, på linje med Danmark.

Det vil naturligvis blive imødekommet. Der er alt for meget på spil for de store EU-lande, og de vil ikke blive berørt det mindste med nye forbehold fra et antal lande.

At Jacques Chirac vælger at komme med denne melding, efter at Storbritannien har besluttet sig for en folkeafstemning om den ny EU-traktat, kan undre 

Hvis der er noget Blair-regeringen  ikke har brug for, er det europæisk - kontinental indblanding,  især ikke franske og tyske tilrettevisninger i god opførsel!

Men det kan ende med en afvisning af  traktatudkastet efter folkeafstemningerne rundt i mange lande. Der skal blot være et land, der stemmer nej.

Hvis ikke man efterfølgende kan nå til enighed, eksempelvis ved godkendelse af forbehold for enkeltstater, ja så falder hele traktatudkastet på gulvet.

Men EU behøver ikke at falde sammen. Der er Nice-traktaten. Den opfylder alt det, der er behov for i et konføderalt samarbejde.

Det vil sige et frivilligt samarbejde om enkeltområder imellem en lang række suveræne stater.

Det er den vej, det store nye Europa bør gå!