PVJ.s EU-brev nr. 10
PVJ.s EU-brev nr. 9
PVJ.s EU-brev nr. 8
PVJ.s EU-brev nr. 7
PVJ.s EU-brev nr. 6
PVJ.s EU-brev nr. 5
PVJ.s EU-brev nr. 4
PVJ.s EU-brev nr. 3
PVJ.s EU-brev nr. 2
PVJ.s EU-brev nr. 1
PVJ.s ugebreve om EU
EU-Parlamentet
Fransk optræden
Tyrkiet hører ikke hjemme i EU
Storbritanien, EU og Danmark
Cypern i EU





 

Storbritannien, EU og Danmark.

Af Poul Vinther Jensen

Et ja i Storbritannien til EU-traktaten vil gavne Danmark

Den forløbne uges vigtigste begivenhed er utvivlsomt den britiske regeringschef Tony Blairs beslutning om at sende EUs kommende forfatningstraktat ( grundlov ) til folkeafstemning.

Det er det høje spil, Tony Blair nu har påbegyndt. Alle meningsmålinger igennem mange år har klart tilkendegivet, at der er en stor EU-skepsis i Storbritannien. Det gælder både i regeringspartiet Labour og i De konservative.

Man kan undre sig over hvad, der har fået den ellers EU-venlige Tony Blair til at træffe denne historiske beslutning ?

 - Er det et  taktisk britisk udspil, med det sigte at kunne få nogle bedre vilkår for   Storbritannien i det fremtidige EU med ti nye medlemslande?

 - Eller er det et forsøg på at sætte De Konservative stolen for døren og tvinge dem til at støtte regeringens anbefaling af traktatudkastet?

Under alle omstændigheder er det højt spil, både for Storbritannien og hele det europæiske samarbejde. Et britisk ’nej’ vil betyde, at hele EU bliver kastet ud i en dyb krise, og at hele konstruktionen skal tænkes om igen.

Men det bliver engang i 2006

Først skal traktatudkastet vedtages på det kommende topmøde i juni i år. Dernæst  vil medlemslandene få to år til at godkende traktaten i de respektive parlamenter.

I Storbritannien bliver det formentligt efter næste parlamentsvalg, der ventes at komme til næste forår. Efterfølgende vil det britiske folk få lejlighed til at stemme om traktaten.

Det bliver første gang siden 1975, den britiske befolkning får lejlighed til at stemme om et EU-anliggende.

Så spændende bliver det.

Hvis den kommende folkeafstemning ender med et britisk nej, betyder det reelt Storbritanniens udmeldelse af EU. Et stort medlemsland i EU har i praksis ikke samme mulighed for at få indført forbehold som eksempelvis et lille land som Danmark.

Derfor vil et NEJ sende EU ud i en eksistenskrise. Resultatet kan blive det, at de gamle store EU-lande Tyskland,  Frankrig, Italien, Benelux-landene og Spanien danner en kerne, hvor de fastholder den føderale linje.

For Danmarks vedkommende kan det ende med, at de fire forbehold vi er sikret i traktatudkastet, ikke længere vil være tilstede.

De betingelser, der i en sådan situation vil blive tilbudt Danmark, kan blive betydeligt ringere end de foreliggende.

Det vil så blive et løsere forhold til det EU, der vil være tilbage. Det vil ikke være nogen politisk gunstig situation for Danmark.

For Danmarks vedkommende vil det derfor være en fordel med et britisk Ja !!

Vi vil da kunne fortsætte EU-medlemskabet med forbeholdene fuldt intakte. Det vil sammenlagt være det bedste.

At udmelde Kongeriget Danmark af EU nu er set fra undertegnedes EU-modstandervinkel pt. ikke realisabelt.

I en tid, hvor USA og Fjernøsten presser alle europæiske virksomheder, og terror-truslen samt en stor demografisk muslimsk bombe tikker i Europas baghave, er det  ikke politisk kaos og ustabilitet Europa har brug for.

Der er derimod brug for at fastholde det europæiske kontinent som et sikkert hjemsted for de  europæiske folk.