Cypern i EU

Af Poul Vinther Jensen

Et af de ti lande, der indtræder i EU den 1.maj, er Cypern. Selv om det er en lille østat, er det noget afgørende, der er ved at ske.

Cypern er det sted i Europa, hvor man har prøvet sameksistensen med kristne græsk-cyprioter

og  muslimske tyrkisk-cyprioter. Det gik nogenlunde efter selvstændigheden i 1960, hvor den britiske kolonimagt sluttede sin æra.

Men freden varede kort.

Det begyndte med voldelige sammenstød  imellem  den græske og tyrkiske befolkning i 1963.

I 1964 rykkede FN-styrker ind som stødpude mellem de stridende parter. Et græsk-cypriotisk kup i 1973 medførte en deling af Cypern, inspireret af den græske oberstjunta.

Konflikten medførte, at Tyrkiet i 1974 rykkede ind med militære styrker for at opretholde det nordlige Cypern som en selvstændig tyrkisk-cypriotisk republik. Militæret stoppede først sin fremrykning ved den såkaldte ”grønne linje”, der nu deler øen.

Herefter blev 180.000 græsk-cyprioter fordrevet fra hjemstavnen.

Det samme skete med tyrkisk-cyprioterne i den græske del af øen, dog i langt mindre omfang.

Der har været mange forsøg på  at mægle  i  konflikten i de forløbne år, men det har ikke været muligt at nå til enighed i denne etnisk-religiøse konflikt.

Nu kort før Cyperns indtræden i EU, har FNs  generalsekretær Kofi Annan forsøgt sig, og  han er ved forhandlinger i Schweiz nået et stykke vej i den svære konflikt.

At det er lykkedes for generalsekretæren at nå så langt, skyldes udelukkende, at den tyrkiske regering har en enorm interesse i, at Cypern med den tyrkiske befolkning i nord bliver en del af det europæiske samarbejde.

Derfor har forhandlerne fra tyrkisk-cyprioterne strakt sig langt og givet indrømmelser, de ellers ikke har ønsket at give.

Det er presset fra regeringen hjemme i Ankara i Tyrkiet, der har skabt resultatet.

Belønningen for tyrkernes forhandlingsvilje er, at de får opfyldt deres ønske om en dato for begyndelsen af forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i EU.

Tyrkiet har fået nye forhåbninger, efter at den tyske forbundskansler Gerhard Schöder har udtalt, at der skal indledes optagelsesforhandlinger med Tyrkiet.

Efter planen skal de to befolkningsgrupper stemme om mæglingsforslaget den 24 april i år.

Hvis det ikke får flertal hos de 200.000 tyrkisk-cyprioter og de 640.000 græsk-cyprioter,  fortsætter Cypern som to republikker.

Det betyder, at det kun bliver det internationalt anerkendte græsk-cypriotiske Syd Cypern, der kommer med i EU. Modsat den nordlige del, der forbliver en tyrkisk enklave på Cypern.

FN-genforeningsplanen er omfattende og fylder hele 9000 sider. Den går ned i mindste detalje og viser, hvor vanskeligt det er at forene en muslimsk og en kristen befolkning i en stat.

Der er stor modstand og uenighed om FN-planen i begge lejre. Især er der utilfredshed med, at de ca. 100.000 indvandrede tyrkere i den nordlige del har stemmeret ved afstemningen.

Det er spørgsmålet, om ikke det er mere realistisk, at de to republikker fortsætter som suveræne republikker.

Cypern er lærestykket om, at kristne og muslimer ikke kan drive stat sammen. Det fortæller de seneste 44 års historie.

Selv hvis FN-genforeningsplanen bliver vedtaget, er og forbliver Cypern en politisk hvepserede, der lynhurtigt kan udvikle sig til en uløselig konflikt i EU.