Hvad koster de?
Den samlede udgift må antages at udgøre over 100 milliarder kroner om året.
"Der ligger et trecifret milliardbeløb i velfærdsforbedring for det danske samfund og venter på at blive samlet op, i takt med at indvandrerne kommer lige så godt i arbejde som de gamle danskere".
Mogens Lykketoft og Anne-Marie Meldgaard i Jyllands-Posten 30.12.2003
Der er ikke muligt at lave en sikker opgørelse over, hvad indvandrere og flygtninge koster det danske samfund. Politikerne har nemlig ikke ønsket at udskille tallene, således at de kan aflæses.
Helt tilbage i 1987 gjorde DDF opmærksom på, at statens oplysninger om udgifterne til de fremmede ikke kunne holde vand, fordi de kun angav tilfældige poster. Efter at Danmarks Statistik i 1991 havde lavet en opgørelse over indvandrerne og deres efterkommere (Statistiske Undersøgelser nr. 43), anslog økonom Ebbe Vig udgifterne (dengang) til ca. 43 milliarder kroner om året.
Tallet må i dag antages at være mindst dobbelt så stort.
En udgiftsberegning på svenske forhold:
De seneste pålidelige resultater på immigrations-økonomiudregningen for så vidt angår indvandringen i Sverige ser således ud: I Sverige har lektor i Erhvervs-Økonomi Lars Jansson beregnet et årligt beløb for Sverige og svenskerne på 267 mia. kr. Det er påvist i bogen "Mångkultur eller välfärd"? Den udkom i juni 2002. Læs: http://www.svd.se/dynamiskt/Brannpunkt/did_2577372.asp
Svenske beregninger af danske forhold
I Berlingske Tidende den 26/9-2002 refererer journalist Lars Erik Skovgaard, at indvandrere i Danmark koster danskerne 8,8 mia. kr. om året, idet han henviser til en bog af professor Eskil Wadensjö fra Stockholms Universitet. Bogen er udgivet af Århus Universitetsforlag under titlen »Immigration and the Public Sector in Denmark.«
Sidstnævnte udgiftsberegninger er mere end 2,2 mia. kr. lavere end den danske stats officielle beregningsresultat i 1997 (godt 11 mia. kr.). Lars Erik Skovgårds boganmeldelse inviterer så afgjort ikke interesserede i immigrations-økonomi til at bruge tid på denne gennemgang. Udgangspunktet i Wadensjö’s gennemgang er tæt på 160.000 indvandrere fra ikke-vestlige lande i Danmark, skriver Berlingske Tidende.
”Nogle vil måske straks konkludere, at vi må have tjent styrtende med penge på de fremmede, der er strømmet til Danmark siden 1997. Andre tilsyneladende mere eftertænksomme vil hævde, at de fremmede tværtimod har forladt Danmark igen i hundredetusindetal.”
Begge dele stemmer vel næppe? Nej, ingen dele stemmer med den ideologisk ukorrekte, men sande virkelighed. Sådan er der så meget, når al ting uden for ideologien svæver og er ligegyldigt.
Eksempel på udregning af fordelingen af Finanslovens udgiftsposter på fremmede og danske:
Social sikring
Daværende socialminister Karen Jespersen kunne 10/9 1999 melde i Jyllandsposten, at hver tredje
af bistandsklienterne i Danmark er indvandrer. Tager vi udgiftsposten ”Sociale sikringsydelser” på Finansloven (den funktionelle opstilling), og forudsætter vi, at udbetalingerne pr. modtager er de samme for danske som for fremmede, må vi gå ud fra 1/3 af udgifterne på denne post så vedrører fremmede. Finanslovens udgiftsbeløb på posten i 1998 (Danmarks Statistik er altid bagefter med opgørelserne til statistisk brug – men vi har vænnet os til at underdrive) er 198 mia. kr. Fremmedandelen bliver så: 1/3 x 198 mia. kr. = 66 mia. kr.
Se, nu hævder professor Eskil Wadensjö (refereret i Berlingske Tidende 26/9 02), at ikke-vestlige indvandrere i Danmark nu udbetales 38% af den danske kontanthjælp. Den refererende journalist (jf. ovenfor) anfører desværre ikke behørigt, hvilket år dette procenttal henviser til, men mon det vil være helt forkert at regne således, hvis forudsætningerne for sidste udregning blot fastholdes:
0,38 x (198 + ?) mia. kr. ³ 75,2 mia. kr. (i år 2001 eller 2002)
Det var så den første, måske den største, af samtlige mulige af i alt 29 hovedposter på Finansloven.
Folkepensionen
Ifølge Rockwoolfonden var der i 2002 ca. 60.000 indvandrer-pensionister i Danmark.
For 12 år siden udgjorde pensionisterne blandt de fremmede 4-5% af det samlede antal fremmede. Nu ser det noget anderledes ud, for når de bliver ældre, bliver de her i landet, og ældreandelen vokser, når de ikke rejser hjem, selvom der fortsat er forholdsvis flest unge/yngre blandt de indrejste og også i gruppen som helhed. På sin vis er det jo heldigt: For ellers ville her have været 1,2-1,5 mill. (= fra 60.000/0,05 til 60.000/0,04) fremmede her i landet. Pensionistandelen blandt danskerne er omkring 20%. Nu er det sådan, at de fremmede fortsat har en langt mindre andel i folkepensionsaldrene end danskerne. Skal vi sige 8% eller 10%, måske? Som befolkningsregnskabet henligger, kommer vi det ikke nærmere.
Så skal vi bare gange de 60.000 med 12½ (=100/8) eller 10, og det er jo ikke så galt, for at vide, hvor mange fremmede her er.
Til den sidste bekymring om de 60.000 fremmede pensionister er der også det spørgsmål, om det drejer sig om almindelige folkepensionister af fremmed herkomst, eller om dem man kunstigt har fjernet fra udbudssiden på arbejdsmarkedet og stukket (førtids-)pension.
Vi har tæt på 1 mill. danske folkepensionister. Hvis de fremmede har 60.000 folkepensionister, udgør disse formentlig 10-12% af den samlede fremmedgruppe, men kun cirka 6% af alle pensionister i Danmark. De fremmede giver så anledning til et træk på Folkepensionistkontoen svarende til mindst 6% af det samlede udgiftsbeløb til formålet. Udgiftsposten til Folkepensionen var i 1991, da vi lavede vores tredie opgørelse af fremmedudgifterne 40 mia. kr. Fremmedudgifterne blev dengang 16 mia. kr. højere. D.v.s. at de fremmede dengang kunne forventes at forbruge (40 x 0,06=) 2,4 mia. kr. af den samlede Folkepension. Og så har vi ikke (i vore beregninger) ladet folkepensionsudgiften stige i 11 år.
Det var to væsentlige poster (Folkepensionen og sociale sikringsydelser), der er dog mange, langt større end fremmedtrækket på Folkepensionen.
Sundhedssektoren, Uddannelsessektoren, Justits-, Politi- og Fængselsvæsenet, bare for at nævne nogle virkeligt store.
Fængselsvæsenet
Sidstnævnte: ca. 6 mia. kr. svarende til en del mere end halvdelen af de samlede udgifter på hovedposten. 35-50% af de indsatte i fængslerne er fremmede, der har en andel af befolkningen på 12-14%. Derudover er deres sager altid ressourcemæssigt mindst 1½ gange tungere p.g.a. sprog- og kulturkløfter. D.v.s. hyppigheden (deres tilbøjelighed til at være kriminelle) er omkring 3-5 gange større end svarende til deres befolkningsandel. Hertil skal lægges den øgede ressourcetyngde i forhold til danskerne ved tilsvarende sagers behandling m.v.
|
