Der er megen debat, også i Danmark, om velfærdsturisme inden for EU. Altså det, at nogle EU-borgere fra fattigere lande drager til rigere EU-lande for at udnytte deres velfærdssystemer.
EU-Kommissionen afviser, at det er et reelt problem. For nylig sagde socialkommissær Laszlo Andor: ”Velfærdsturisme som sådan er en myte.”
Rudi Ion har nu en anden opfattelse. Han er roma fra Rumænien, og han bor i den engelske by Nottingham med sin familie.
Rudis lejlighed rummer, udover ham selv, også konen, to børn, moderen og søsteren. Men rundt omkring i Nottingham har han 25 fætre og kusiner, der hver har tre-fire børn. Alt i alt udgør de en klan på omkring 100 mennesker.
Rudi er en munter mand og meget glad for at være i Storbritannien, fortæller han Daily Mail. Som han siger med sin egen omskrivning af kongerigets nationalsang: ”Nu synger jeg ’Gud prise jeres Dronning Elizabeth’, for vi er kommet i Himlen.”
Himlen er for Rudi det britiske velfærdssystem.
De rumænske indvandreres mange børn
Daily Mails reporter fortæller rumæneren, at ONS, Office for National Statistics (svarende til Danmarks Statistik), for nylig kom med en meget omdiskuteret rapport. Den viser, at mere end 25 procent af de nyfødte i England og Wales i 2011 var børn af udenlandske mødre – mod kun 16 procent ti år før.
Det højeste antal børn findes i familier med rumænsk baggrund: 2,93 børn i gennemsnit.
En talsmand for ONS har peget på, at de sociale tilskud i Storbritannien kunne opmuntre indvandrerne til at få flere børn, så de kan få mere offentlig støtte.
ONS henviser til, at rumænere, der kommer til Storbritannien, får mere end dobbelt så mange børn om rumænere derhjemme. Her får en gennemsnitsfamilie kun 1,25 børn.
Rudi medgiver uden videre, at mulighederne for generøse sociale ydelser opmuntrer rumænere til at drage til Storbritannien, hvor de blandt andet kan få offentlige børneydelser.
Sygt system
Samtidig med at han drager nytte af systemet, siger han sin ærlige mening: ”Jeres velfærdssystem er tosset – jeg vil i virkeligheden sige, at det er sygt.”
Som han nøgternt konstaterer: ”Selvfølgelig vil rumænere slå sig ned i Storbritannien, hvis de kan få så mange penge (…) Hvis mine landsmænd bringer flere børn hertil eller får flere børn her, får de højere ydelser. Så selvfølgelig får de børn” Og så banker han sømmet helt i:
”Det er som at gå ned ad vejen og finde en sæk fyldt med kontanter, som er blevet tabt, og så samle den op, uden at nogen siger noget.”
Fik rådgivning i at opnå sociale ydelser
Rudi har tidligere opholdt sig i en række andre EU-lande, hvor han blandt andet har ernæret sig ved tyverier, lommetyverier og lignende mindre forbrydelser.
Men i Storbritannien har han fundet en anden vej. Han fandt ”en god revisor”, som fortalte ham, hvordan han skulle få sociale ydelser. Så bragte han sin familie til landet.
Han har fundet et hul i indvandringslovgivningen, siger han: Han kalder sig selvforsøgende, hvilket reelt dækker over, at han sælger noget skrot og laver lidt andet. På den baggrund har han fået socialhjælp, gratis sundhedsydelser og skolegang for børnene. Og jobcenteret beder ham aldrig om at søge et arbejde.
Fra 1. januar i år har rumænere og bulgarere nye muligheder. Som de øvrige EU-borgere har de fri adgang til andre EU-lande for at søge arbejde i tre måneder. Så har de en chance for at blive hængende og modtage sociale ydelser.
En myte?
”Velfærdsturisme er som sådan en myte,” siger den ansvarlige EU-kommissær. Men at dømme efter Rudi Ions ærlige og ligefremme beretning synes der at være såre reelle problemer.
I øvrigt udgjorde rumænere den største gruppe af indvandrere til Danmark i 2013.